19/09/2026
Det, vi oplever gennem livet, kan sætte spor i den måde, vores nervesystem reagerer på.
Det betyder ikke, at kroppen gemmer traumer i musklerne eller bindevævet som en slags fysisk hukommelse. Men hjernen og nervesystemet lærer hele tiden af det, vi oplever – især tidligt i livet, hvor systemet stadig er under udvikling.
Hvis et barn vokser op med tryghed, nærvær og voksne, der hjælper med at skabe ro, lærer nervesystemet gradvist, at belastning kan komme og gå igen.
Men hvis barnet gennem længere tid lever med utryghed, konflikter, omsorgssvigt eller andre store belastninger, kan kroppens stresssystem blive aktiveret oftere og i længere tid.
Det kan være med til at påvirke, hvordan man senere reagerer på stress, smerter og utryghed.
Forskningen viser en sammenhæng mellem belastende oplevelser i barndommen og en øget risiko for blandt andet kroniske smerter, søvnproblemer, depression, angst og visse stressrelaterede tilstande.
Det betyder ikke, at en svær barndom automatisk giver sygdom senere i livet.
Og det betyder heller ikke, at alle med kroniske smerter eller et nervesystem i alarm har oplevet traumer.
Der er næsten altid flere ting i spil.
Genetik, søvn, belastning, bevægelse, livssituation, sygdom, tidligere erfaringer og vores måde at håndtere stress på kan alle have betydning.
Men tidligere oplevelser kan være én del af det samlede billede.
Det er også noget af det, jeg møder i behandling.
Nogle kommer med ondt i nakken, ryggen eller skuldrene. Andre kommer med uro, tankemylder eller en krop, der har svært ved at falde helt ned.
Og nogle gange giver det mening ikke kun at kigge på det sted, der gør ondt.
For kroppen og nervesystemet hænger sammen.
Hvis nervesystemet gennem længere tid har været vant til at være på vagt, kan kroppen lettere reagere med spænding, uro eller øget følsomhed over for smerte.
Det betyder ikke, at smerterne “sidder i hovedet”.
Smerte er virkelig.
Men smerte påvirkes af langt mere end kun muskler, led og væv. Hjernen og nervesystemet er en vigtig del af, hvordan smerte registreres og opleves.
Derfor arbejder jeg heller ikke altid kun dér, hvor symptomet sidder.
Nogle gange handler behandlingen om bevægelighed og spændinger.
Andre gange handler det også om at give kroppen en oplevelse af ro, tryghed og mindre alarm.
Jeg følger kroppen – ikke en fast metode.
Og målet er ikke at lede efter et gammelt traume bag hvert symptom.
Målet er at forstå hele sammenhængen lidt bedre.
For nogle gange fortæller kroppen mere, end det sted der gør ondt.