13/10/2025
Tirsdag d. 18. november kl. 19.00 til 21.00 starter jeg et gruppeforløb for gravide/par, som tidligere har oplevet graviditetstab i 1. trimester eller som har været igennem fertilitetsbehandling og som har svært ved at glæde sig.
Gruppen er for dig, som har brug for et rum, hvor der er plads til at dele bekymringer og sætte ord på svære følelser som vrede og misundelse. Vi skal selvfølgelig også tale om hvordan vi finder håb og glæde midt i alt det andet, der fylder.
Jeg er jordemoder, sonograf (scanningsjordemoder) og psykoterapeut MPF, og jeg har mere end 7 års erfaring som sorgterapeut (i gruppe og med individuelle samtaler) for forældre, der har oplevet tab efter uge 14+0 i graviditeten.
Det er første gang jeg opretter et gruppeforløb i min klinik. Derfor udbydes hele forløbet (5x2 timer) til en intropris på 500 kroner per person (betales første aften). Normalpris 1.500 kroner. Tilmelding kan ske via klinikkens hjemmeside, og hver deltager skal tilmeldes individuelt. Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte mig (se kontaktoplysninger nedenfor).
Vi mødes hver anden tirsdag i Svendborg Scanningsklinik på Tvedvej 79 i Svendborg.
Jeg glæder mig til at møde dig, der har brug for at føle dig mindre alene i en graviditet, der udfordrer følelsesmæssigt.
De kærligste hilsner fra Wicki
Mail: [email protected]
Mobil: 22 16 08 06
https://svendborgscanning.dk/