Lena Johansen - Coaching

Ring Rutevejledning Website

Lena Johansen - Coaching Lad mig hjælpe dig til en sjovere livsstil, ved motiverende træning som giver resultater.

Lad os hjælpe dig til en sjovere livsstil, ved motiverende træning som giver resultater.

For når vi sulter os selv hele dagen, ender vi ofte med at miste kontrollen om aftenen, fordi kroppen forsøger at fortæl...
10/11/2026

For når vi sulter os selv hele dagen, ender vi ofte med at miste kontrollen om aftenen, fordi kroppen forsøger at fortælle os, at den mangler mad.

Når du har spist for lidt, falder din energi og din tålmodighed, og pludselig er det ikke længere dig, der tager beslutningerne, men din sult, der råber: “Spis ALT nu, mens du kan!”

Det føles som et nederlag, men det er det ikke. Det er bare kroppen, der gør præcis det, den er designet til, nemlig at forsøge at passe på dig.

Så prøv i stedet at tage hånd om kroppen allerede fra morgenstunden:

🍳 Spis morgenmad som normalt.
🥗 Få et mættende måltid til frokost.
💧 Drik vand i løbet af dagen i stedet for kun at leve af kaffe.
❤️ Og gå til Mortensaften uden dårlig samvittighed.

Når du gør det, møder du aftenen med ro i kroppen i stedet for paniksult. Du kan spise, nyde maden og mærke din mæthed, uden at det behøver ende i overmæthed og tanker om, at nu har jeg ødelagt det hele.

Mortensaften skal ikke være en kamp mod dig selv. Det skal være et måltid, du nyder, og som du kan være en del af, uden at det bliver alt eller intet. ❤️

09/11/2026

Det er mandag, og du behøver altså ikke starte et helt nyt liv inden frokost 😉

Jeg ved godt, at mandag for mange føles som den bedste dag til at tage sig sammen, få styr på kosten, komme i gang med træningen, drikke tre liter vand, gå 10.000 skridt og helst også blive et helt nyt og forbedret menneske inden aftensmaden.

Men kunne vi ikke lige skrue en anelse ned for ambitionerne? 😉

For det er jo ikke nødvendigvis dine ambitioner, der er problemet. Det er nærmere forestillingen om, at du skal ændre det hele på én gang, og at det kun tæller, hvis du gør det 100 %.

Og når du så rammer onsdag, hvor arbejdet trækker ud, ungerne skal hentes, og overskuddet er omtrent lige så stort som en rosin, så begynder det hele at skride, og pludselig føles det, som om du har fejlet igen.

Men du har ikke brug for endnu en mandag, hvor du går all in. Du har brug for nogle vaner, der også fungerer på en helt almindelig torsdag, hvor livet ikke lige spiller efter din plan.

Så i stedet for at ændre 17 ting fra i dag, hvad så med at vælge én ting, du gerne vil arbejde med, og faktisk give dig selv tid til at lykkes med den?

For det handler ikke om, hvor meget du kan nå at ændre på en mandag, men om hvor meget du kan få til at fungere på den lange bane. ❤️

Hvilken ting vil du starte med?

07/11/2026

Vi tager lige en omgang sådan en lørdag morgen 😉❤️

Hvad synes i om charmetrolden til sidst?

02/11/2026

Kender du det, når mandagen rammer, og du pludselig får den geniale idé, at nu skal der eddermame ske noget?!

Du skal træne minimum fem gange om ugen, gå 15.000 skridt om dagen og spise så meget kylling og broccoli, at du nærmest begynder at gro fjer!

Og bevares, ambitionerne fejler bestemt ikke noget, men problemet opstår, når vi får lavet en plan, der passer bedre til en person uden arbejde, børn, vasketøj og et liv ved siden af, end til den hverdag, vi rent faktisk står i.

For når vi sætter barren så højt, at vi nærmest skal bruge en stige for at komme over den, så er det altså ikke så mærkeligt, at vi ender med at give op, når virkeligheden banker på.
Så hvad med at prøve noget andet denne mandag? ❤️

I stedet for at planlægge fem træninger, så kig på din kalender og find ud af, hvad du rent faktisk har tid og overskud til. Er det to gange 20 minutter, så er det fandeme en god plan! For to træninger, du får gennemført, giver altså mere end fem, du aldrig kommer afsted til.

Og det samme gælder maden. Du behøver hverken leve af kylling, broccoli eller sige farvel til alt det, du elsker at spise. Prøv i stedet at skabe lidt struktur omkring dine måltider, så du får spist regelmæssigt, bliver ordentligt mæt og får noget variation på tallerkenen. Tænk gerne i måltider, der både indeholder noget protein, noget der fylder godt i maven, og noget du rent faktisk synes smager dejligt.

Så sæt hellere barren så lavt, at du næsten ikke kan undgå at lykkes, og byg videre derfra. ❤️

Du skal nemlig ikke være verdensmester i at starte forfra hver mandag. Du skal lære at skabe en hverdag, hvor du ikke hele tiden behøver starte forfra! ❤️

Du kan selvfølgelig godt vente til januar… 🙄Det er jo det, rigtig mange gør hvert eneste år, når november melder sin ank...
31/10/2026

Du kan selvfølgelig godt vente til januar… 🙄

Det er jo det, rigtig mange gør hvert eneste år, når november melder sin ankomst med mørke eftermiddage, julegodter og en kalender, der langsomt bliver fyldt med arrangementer.

For nu kan det jo næsten være lige meget, ikke? Så kan vi lige så godt vente, til pebernødderne er spist, julefrokosterne er overstået, og motivationen måske igen banker på døren. 😉❤️

Men helt ærligt, hvad ændrer januar egentlig?

Julegodterne er måske væk, kalenderen er lidt mere tom, og motivationen får et ordentligt spark bagi, men hvad sker der, når hverdagen igen bliver travl, overskuddet forsvinder, og chokoladen ligger og kalder fra køkkenskabet?

Det er jo netop derfor, november og december er to geniale måneder at starte i! ❤️

For det er nu du kan øve dig i alt det, der normalt spænder ben for dig. Når du ikke gider træne på en mørk tirsdag, når pebernødderne står fremme for 17. dag i træk, og når julefrokosten byder på både snaps, sovs og risalamande.

Du skal nemlig ikke lære at undgå de situationer, men lære at navigere i dem, uden at det hele enten skal være snorelige eller fuldstændig ligegyldigt.

Og det er præcis dét, vi arbejder med i mit gruppeforløb Vores sidste vægttab, hvor du får hjælp til dine spisevaner, overspisning og de mønstre, der igen og igen spænder ben for dig. Du får konkrete redskaber, opskrifter, træningsprogrammer og et fællesskab, hvor du ikke står alene med det hele. ❤️

Forestil dig lige at ramme januar med mere ro og et forspring🔥

Fordi du allerede har lært at skabe vaner, der fungerer i dit liv, også når der er pebernødder på bordet og julefrokoster i kalenderen.

Det er da et ret fedt forspring at give sig selv!

Vi starter på mandag den 2. november, og det er sidste chance for at komme med til min særpris! ❤️

Så hvad siger du? Skal januar være dit call, eller skal du være foran alle andre? 😉

Se link⬇️

https://lena-johansen-dk.cocoach.site/dit-sidste-vaegttab?promo_code=NOVERMBERFUGL

Adresse

Taastrup

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Lena Johansen - Coaching offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del

Klinikker i nærheden