23/09/2026
🌿 Kære fantastiske klienter ❤️
Jeg må desværre meddele, at der i den kommende tid vil være længere ventetid på behandlinger, og at der muligvis også kan forekomme ændringer i allerede aftalte tider.
Det skyldes desværre, at jeg i går fik fjernet min galdeblære, og jeg skal nu give kroppen den nødvendige tid og ro til at komme sig efter operationen. ❤️
Jeg gør selvfølgelig mit allerbedste for at komme på højkant igen og vende tilbage til klinikken, men jeg må også erkende, at det tager tid at komme sig – og lige nu er jeg nødt til at lytte til min egen krops signaler. 🌿
Derfor har jeg for en stund lukket for onlinebooking, mens jeg finder ud af, hvordan og hvornår jeg kan begynde at arbejde igen på en måde, hvor kroppen kan følge med.
Jeg ved, at det kan være frustrerende, når ventetiden bliver længere, eller en aftale måske skal flyttes, og jeg beklager de gener, det måtte medføre. 🙏🏻
Tusind tak for jeres forståelse, tålmodighed og omsorg. ❤️
Det betyder mere, end I aner, at have så fantastiske klienter – og jeg glæder mig til at være tilbage og tage imod jer igen, når jeg er klar. 👣🌸
De kærligste hilsner
Heidi
Tistrup Zoneterapi ❤️