02/07/2026
Lige så længe jeg kan huske, har jeg drømt om at bo på Limkildegården, når jeg blev voksen.
Stedet har været i min families eje i mere end 65 år, og som barn var det mit absolutte yndlingssted.
Jeg elskede at blive passet hos min farmor. At følge hende rundt i dagens gøremål på gården. Hjælpe til, når jeg kunne. Og ellers bruge timer på at vimse rundt på egen hånd, gå på opdagelse og lade fantasien få frit spil.
Der var noget ved stedet, som altid føltes som hjem.
Noget jeg aldrig helt slap igen.
Årene gik, og livet tog mange drejninger. Men drømmen om en dag at bo her blev ved med at leve et sted inde i mig.
Og nu er den blevet til virkelighed.
I dag bor jeg her sammen med min mand og vores to piger, og hver eneste dag føler jeg en dyb taknemmelighed over at få lov til at kalde Limkildegården for vores hjem.
Men drømme har det med at udvikle sig.
For nu handler drømmen ikke længere kun om at bo her.
Den handler ogsĂĄ om at skabe her.
Om at lade Himmelsyn vokse og spire fra dette sted.
Jeg drømmer om at bruge naturen, stilheden og omgivelserne som en aktiv og understøttende del af det healings- og udviklingsarbejde, jeg allerede laver i Himmelsyn.
Lige nu er jeg i gang med at istandsætte de nye lokaler, og efter sommerferien står de klar til at tage imod de første mennesker.
Det føles som om, noget er ved at falde på plads.
Som om en gammel drøm er blevet til virkelighed - og samtidig er begyndelsen på en ny. ❤️