22/12/2025
10 års jubilæum – samtaler der skaber klarhed og forandring
I år markerer jeg 10 år som supervisor, ledelsessparringspartner, coach og terapeut. 10 år med dybe samtaler, refleksion og udvikling – og med mennesker, der har ønsket større klarhed, balance og forståelse i deres liv og relationer.
Mit arbejde tager afsæt i den psykodynamiske tilgang, metakognitive metoder og stressreducerende redskaber. Jeg arbejder med at skabe overblik, ro og retning – så det bliver tydeligt, hvad der fylder, hvorfor det fylder, og hvordan man kan handle anderledes. Der opnås en kontinuerlig udvidelse af den personlige indsigt.
Mange klienter fortæller, at de gennem samtalerne har fået en dybere forståelse af sig selv og deres reaktionsmønstre i relationer. At det, som før føltes uoverskueligt og diffust, bliver samlet og meningsfuldt.
Klienter siger blandt andet:
“Du samler brikkerne for mig.”
“Du er så kompetent at det gør mig tryg til at tale om det der er svært.
“Det er utroligt, at samtaler med dig har givet mig så meget styrke og klarsyn.”
“Jeg har gået med mine udfordringer i så lang tid – efter én samtale med dig blev det hele samlet i en tragt, og jeg ved nu, hvordan jeg skal handle.”
Jeg er dybt taknemmelig for den tillid, jeg gennem årene har fået, og for at måtte være vidne til den forandring, der opstår, når indsigt bliver til handling. Jeg ser frem til mange flere samtaler, hvor klarhed, mod og nye perspektiver får plads.