22/06/2026
Gode råd i sommervarmen
- til din baby og dig
Jeg har samlet lidt do`s and don’ts i sommervarmen😅
Til din baby::
🌸Tag tøjet af din baby. Det er skønt for din baby blot at ligge i en ble eller i en bomuldsbody
🌸Barnevognen bliver meget varm. Placer den et skyggefuldt/køligt sted,og dæk den ALDRIG til med stofble eller myggenet.
🌸Friamning er altid vigtigt, men i varmen drejer det sig ikke kun om at få mad. I varmen får din baby også dækket det ekstra væskebehov, vi alle har, ved de meget hyppige og nogen gange korte amninger.
Hvis din baby udelukkende ernæres med mælk (altså inden fast føde er introduceret), så er der IKKE behov for vand. Modermælk indeholder ca. 90 % vand - så der er rigeligt vand i din mælk.
🌸husk at hvis din baby får flaske, så vil baby også have brug for ekstra flaskemåltider i løbet af dagen - ofte flere små måltider i løbet af dagen
🌸Indendørs kan du køle soverummet af med f.eks. en blæser eller gennemtræk, men undgå, at din baby ligger i direkte træk.
🌸Gode våde bleer er tegn på nok væske.
Til mor:
🌸Rigeligt med væske. Uanset dit væskeindtag så producerer du mælk nok til din baby. Men du har brug for ekstra væske når det er varmt og du ammer for ikke at blive dehydreret og utilpas.
🌸Find et køligt ammested. En varm og svedende baby på en varm og svedende morkrop, vil for mange,ikke give en hyggelig ammesituation.
🌸I øvrigt - nyd varmen og affind dig med, at dagens opgave er: amning på et skyggefuldt sted samt indtagelse af is, frugt og læskedrikke ad libitum🥰
Har du nogle gode råd, der gør din dag med en varm baby mere behagelig?
Skriv det i kommentarfeltet🙏❤️. Måske kan andre få,glæde af dit tip❤️
💚Lone
Sundhedsplejerske, ammekonsulent