16/06/2026
Lidt info og nyt fra august 2026 ☀️🐴
Jeg har et kæmpe luksusproblem, der gør at jeg har super travlt - nemlig at I er rigtig mange der gerne vil have en tid hos mig til jeres hest 😍 og jeg vil gerne sige tusind tak til nye og gamle kunder for tilliden til at have mig til at hjælpe jeres heste! 🤗
Det betyder utrolig meget og jeg føler mig stolt, hver gang I booker en tid hos mig 🙏🏼
Jeg har rigtig meget at se til på hjemmefronten også; med to mindre børn, en mand der arbejder mange timer og et studie (Equine Diplomated Osteopath) ved siden af 😅
Derfor vil jeg fra august forsøge at holde mine udekørende timer en smule nede, samt som udgangpunkt kun behandle heste indenfor almindelig arbejdstid, dvs. i tidsrummet 8-15 (16)
Jeg forsøger så vidt muligt at booke min kalender så tidsbesparende som muligt, og prøver derfor at samle heste i samme stald/samme område på de samme dage, for at bruge så lidt tid på kørsel som muligt, og dermed kunne nå flere heste 🐴
Derudover er det muligt at komme til Stald Lindballe i Holstebro med din hest til behandling, som kalenderen tillader det, hvis ventetiden på en tur til dit område er for lang.
Derfor vil jeg gerne opfordre til, at
- Booke i så god tid som muligt
- Hvis der er flere i stalden, der benytter mig til sine heste, snak gerne sammen med staldkammeraterne om de også skal have en tid, når du alligevel booker. Flere heste i samme stald på samme tid = mere tid til flere heste = kortere ventetid til alle ☺️
- Hav din hest i en fast turnus og/eller bestil din tid med det samme. Hvis du ved du gerne vil have din hest tjekket regelmæssigt, er det en fordel at booke den fast ind eller booke næste tid ved endt behandling
- Bor du længere væk, og har mulighed for at komme med din hest til Stald Lindballe, så oplys det gerne, når du vil booke en tid
Såfremt du ønsker det, vil det i sjældne tilfælde efter aftale være muligt at booke en aftentid mod et aftengebyr på 300 kr. oveni den almindelig behandlingspris. Oplys hvis du ønsker dette ved booking
Jeg glæder mig til at se jer alle og jeres heste ude i staldene igen 🤗🐴
Booking som altid på PB eller SMS til 26217127 📲
For at gøre bookingen hurtigere oplys gerne
- Dit og hestens navn
- Opstaldningsstedets adresse og evt. navn på stedet
- Hvor mange heste du ønsker at booke til
Kærlige hilsner Charlotte 🌸
Ps. MEGET FÅ tider tilbage inden jeg går på sommerferie i ugerne 29-30-31 🏖️