10/05/2026
Mors dag 🫶
Mærkedage kan være mange ting.
For nogle er de fyldt med glæde og kærlighed.
For andre vækker de noget andet.
Savn.
Smerte.
Tvivl.
For mig blev rejsen ind i at blive mor ikke som jeg havde forestillet mig.
Det ændrede noget i mig.
Der var et jeg før – og et andet efter.
En virkelighed jeg ikke selv valgte,
men som jeg måtte lære at stå i.
Jeg har mærket bunden.
Og jeg har taget et valg derfra.
Jeg har en historie –
men jeg er ikke min historie.
I dag er jeg mor.
Og jeg elsker mine børn ubeskriveligt.
Men jeg synes også, det er svært.
Jeg er ikke den mor, der bare har elsket det hele.
Jeg savner nogle gange mit liv før.
Min frihed. Mig selv.
Og samtidig vil jeg gøre alt for mine børn.
Begge dele findes i mig.
Jeg synes de er krævende.
Jeg bliver træt.
Jeg bliver presset.
Og når dagen er slut,
og jeg har rummet det hele,
så er jeg stolt, og nogle gange ked af det.
For hvorfor føles det ikke altid lykkeligt?
Måske fordi det ikke er det.
Måske fordi vi ikke taler nok om,
at moderskabet og forældreskabet også er råt, krævende og uperfekt.
I dag handler det for mig ikke om at kunne det hele eller have alt det som mange andre har.
Men om at være ærlig.
Om at leve et liv, der giver mening for mig.
Og turde stå i det – også når det er svært.
Jeg mistede mig selv - og fandt mig selv på ny igen.
Jeg vælger at gå efter det, der tænder noget i mig.
For når jeg gør det,
så kan jeg også være noget for mine børn.
Ikke som en perfekt mor.
Men som et menneske, der tør være sig selv.
Og det er det, jeg håber at give videre.
At du aldrig mister dig selv for andre.
Min historie – og mit arbejde som jordemoder –
har givet mig en dyb respekt for,
hvor forskelligt livet som kvinde og mor kan føles.
Og der skal være plads til det hele.
Så uanset hvor du er i dag…
Så håber jeg, du giver dig selv et øjeblik, til at se alt det, du allerede gør.
Alt det du rummer.
Alt det du formår.
For dine børn har ikke brug for en mor, der kan det hele ❤️
