08/06/2026
Hvad nu hvis det ikke er alle, der skal leve i et traditionelt parforhold?
Jeg har lagt mærke til noget.
Når et parforhold slutter, eller når nogen vælger at være alene, bliver spørgsmålet næsten altid: "Hvorfor lykkedes det ikke?"
Som om målet nødvendigvis er at finde én person, flytte sammen, dele økonomi, sove i samme seng og blive sammen resten af livet.
Men hvem har egentlig bestemt det?
Jeg tager mig selv i at spekulere på, om vi nogle gange forveksler én bestemt måde at leve på med det gode liv.
Hvad nu hvis nogle mennesker trives bedst med mere frihed?
Hvad nu hvis nogle har brug for mere alenetid end gennemsnittet?
Hvad nu hvis kærlighed ikke nødvendigvis bliver større af, at vi fletter alle dele af vores liv sammen?
Jeg ved det ikke.
Men jeg synes, det er interessant, at vi stadig taler om mennesker uden en partner som "alene", mens vi sjældent taler om, hvor ensomt det kan føles at være i et forhold, hvor man har mistet sig selv.
Måske er spørgsmålet ikke, om vi er i et parforhold eller ej.
Måske er spørgsmålet, om den måde vi lever på, giver os mulighed for at være os selv.
Jeg tror ikke længere, at der findes én rigtig model.
Jeg tror, der findes mennesker💜
Og så findes der relationer, der passer bedre eller dårligere til den, vi er.
Hvad tænker du?