Bieringterapi.dk

24/02/2026

Der findes eksempler på, at par mister gnisten og ikke længere tænder. Hvad gør vi ved det?

Når gnisten forsvinder, handler det sjældent kun om s*x. Parterapeut skriver om, hvorfor intimitet, følelser og lyst forsvinder i forhold.

19/02/2026

Jeg udbyder AKUT parterapi for par som er ramt af utroskab eller andre uoverskuelige kriser.
Læs mere i min blog:

https://www.facebook.com/share/1GmagNdEYY/?mibextid=wwXIfr

17/02/2026

Kommunikation er en svær ting, og vi misforstår nemt hinanden. Hvad kan det skyldes og hvad skal der til at nå hinanden?

Misforståelser slider på parforhold, men kan forebygges. Lær at kommunikere autentisk fra følelser og behov. Få værktøjer fra parterapeuten.

15/02/2026

Luca har forbedret mit gamle logo - og min nye klinik på Roskildevej 46 D tager mere og mere form. Sofa, gulvtæpper, reol med mine fagbøger og ny servietholder, stort og småt. Det kan alt sammen noget.

Nu mangler jeg bare en flot stol, jeg kan sidde i en hel dag…

15/02/2026

Jeg har været ganske produktiv med at skrive nye blogs særligt i januar, og vil præsentere dem her en ad gangen over de næste uger. Denne er dog fra oktober 2025. Om nonverbal kommunikation og evnen til at sætte ord på følelser:

Hvorfor går jeres samtaler i hårdknude? Parterapeut forklarer kontrol, sårbarhed og reparation. Konkrete værktøjer til bedre kontakt.

01/02/2026

Selvkærlighed er ikke narcissisme
Et modsvar til Svend Brinkmann
Professor Svend Brinkmann advarer i en ny artikel mod selvkærlighed. Han mener, at det er narcissisme - "man bliver forelsket i sit eget ego og spejlbillede." At vende blikket indad er ifølge ham det modsatte af kærlighed.
Som psykoterapeut møder jeg en helt anden virkelighed.
Folk elsker sig selv for lidt - ikke for meget
Dagligt møder jeg mennesker der:
Ikke kan mærke egne behov
Ikke kan sige fra eller sætte grænser
Konstant tilsidesætter sig selv for at være elskelige
Forsvinder i relationer
Brænder ud af overansvarlighed
De har brugt et helt liv på at rette blikket udad, tage ansvar for andres følelser og tilpasse sig. De er alt andet end narcissister.
Forskellen på narcissisme og selvkærlighed
Narcissisme er:
Jagten på bekræftelse udefra
Konstant sammenligning og konkurrence
Forsvarsstruktur mod dyb skam
"Jeg er fantastisk" (for at undgå "Jeg er værdiløs")
Dette er fraværet af selvkærlighed forklædt som selvtilstrækkelighed.
Ægte selvkærlighed er:
At rumme sig selv (ikke beundre sig selv)
At blive hos sig selv når man fejler
At holde sig selv når skammen kommer
At mærke og respektere egne grænser
Indre stabilitet uafhængig af ydre bekræftelse
Når mennesker i terapi lærer selvkærlighed, lærer de ikke at beundre sig selv. De lærer at rumme sig selv.
Mangel på selvkærlighed - det virkelige problem
Fraværet af selvkærlighed skaber:
Stress, udbrændthed, angst, depression
Utydelige relationer og ensomhed
At forsvinde i relationer
At tie sig selv ihjel
At miste kontakten til kroppen
Paradokset
Mennesker der lærer at behandle sig selv med venlighed, bliver også bedre til at elske andre. Ikke mindre.
For folk der ikke kan elske sig selv, kan heller ikke:
Være til stede i kærligheden uden at miste sig selv
Sætte sunde grænser
Give af sig selv uden at tømme sig selv
Være autentiske og sårbare
De bliver pleaser-typer der tilpasser sig, overtilgiver, overansvarliggør sig - og til sidst brænder ud.
At vende blikket indad gør kærlighed mulig
Dette er kernen i misforståelsen: At vende blikket indad er ikke det modsatte af kærlighed. Det er ofte det, der gør kærlighed mulig.
Jeg er enig i Brinkmanns kritik af selvoptimeringskulturen, wellness-industrien og hamsterhjulet af selvhjælpsbøger. Men selvkærlighed er ikke en del af problemet. Den er en del af løsningen.
Konklusion
Selvkærlighed og narcissisme er ikke det samme. De er hinandens modsætninger.
Narcissisme opstår netop som kompensation for mangel på selvkærlighed.
Det er ikke selvkærlighed, der gør os ensomme og selvoptagne. Det er manglen på den.

14/09/2025

Ny blog om et tema, mange parterapier kredser om. Hvor bliver lysten til hinanden af?🤔

Hvorfor lever vi i forhold uden s*x? Få hjælp til at forstå årsagerne – og hvordan selvudvikling og bedre kommunikation booster s*xlivet.

08/09/2025

Principper eller mavefornemmelse

Et særtræk ved det at være menneske er vores veludviklede frontallap-hjerne, som adskiller os fra andre pattedyrs hjerner, og bl.a. udstyrer os med værdier, holdninger, antagelser, retfærdighedssans, politiske overbevisninger, regler og principper, som er en del af vores selvopfattelse og identitet. Hvad der egentlig har dannet os som mennesker, fortoner sig som oftest i fortidens tåger. For nogle er det vigtigt ikke at skille sig for meget ud. Man hyler med de ulve, man færdes iblandt. Det kan være en overtilpasset strategi, skabt af angsten for at blive smidt ud af det gode selskab. Andre bliver autonome som en modsat strategi, som bygger på dårlige erfaringer med fællesskaber. Det kan til dels hænge sammen med den rolle og position, vi har haft i familien, hvor nogle bliver insidere og andre outsidere. Fx har søskende behov for at skille sig ud fra hinanden. Nr 2 gider ikke være en kopi af nr 1, og vælger ofte en mere stenet vej end den første.

Når livskriser som utroskab, skilsmisse og dødsfald indfinder sig, viser det sig ikke kun, hvem der er vores rigtige venner, men også hvor godt vi egentlig kender os selv. Det kan vise sig, at vores væren i verden vakler og vælter. Vi mister orienteringen og fodfæstet i chok. Måske har vi overset mængder af små tegn på, at noget var galt, i ønsketænkning og tryghedssøgen. Krisen bliver da en øjenåbner, som skaber ny bevidsthed, og i bedste fald styrker mavefornemmelsen fremadrettet. Maven har sin egen selvstændige intelligens, som vi kan lære at lytte til. Det vil revidere vores selvopfattelse og gerne medføre, at vi opdager, at principper er til for at blive brudt.

07/09/2025

Overleve / leve

Vores identitet og vores væren i verden præges afgørende i de første 4 år af vores liv. Når vi som voksne mindes vores barndom, er det for de fleste svært at fremkalde tydelige erindringer fra før 4 års alderen, for først i den alder er sprog og tankevirksomhed så tilpas udviklet, at et sikkert selv er dannet. Inden da lever vi på godt og ondt i følelserne, som reguleres af vores forældre. Børn af forældre, der er gode til at udtrykke og forstå egne følelser er bedre rustet socialt og følelsesmæssigt end børn af forældre, der ikke er. Men mindst lige så vigtigt er det at have sig nogle forældre, som elsker hinanden og viser det, og som regulerer og korrigerer hinandens følelser. Det er fint at være uenige og det er fint at skændes, hvis forældrene også kan afstemme sig og finde sammen igen.

Hvis vores forældre hverken var gode til at elske sig selv eller hinanden, løse konflikter eller sætte ord på følelser og behov: så er vi det som regel heller ikke selv, når vi bliver voksne nok til at danne par. Hvis vi fandt opmærksomhed og fælleskab hos mere nærværende og kompetente voksne, en lærer, en træner, en farmor, kan det afbøde nogle af de værste virkninger ved at være vokset op med følelser af tomhed og svigt.

Parforholdet bliver ofte den store test for, hvor gode vi er til at fungere, elske og trives. Vi bærer med os nogle solide aftryk af vores “indre mor”, “indre far” – og mors og fars samspil. Vi søger næsten altid ubevidst det velkendte, noget der i en vis grad ligner de konflikt- og kærligheds-mønstre, vi fik ind under huden som børn. Derfor siges det også, at frihed er bevidsthed til at undgå vores indkodede automatiske reaktioner. Vi lever i højere grad vores eget liv, når vi aktivt tager stilling til vores bagage og vælger, hvordan vi selv vil leve. Det kræver kontakt til og genforhandling af de følelser og oplevelser, som vi tidligt måtte lukke af for. Det kan føles skræmmende og smertefuldt. Det er normalt at forstå og beskytte vores forældre, som jo “gjorde deres bedste”. Men det risikerer at blive på bekostning af kærligheden til og healingen af ens eget indre forviste barn.

07/09/2025

Et mål for terapien er at komme i flow. En tilstand af ubesværet fleksibilitet og nærvær. Det er at mestre sit instrument og alle dets muligheder – og det er at improvisere og kommunikere intuitivt. Enhver der kan sit håndværk kender tilstanden. For en sportsmand er det at ”være i zonen”. Det er foden, kroppen, der sparker bolden i kassen, hænderne der helt af sig selv strikker trøjen. Det er at handle uden at tænke. Hvis vi vil opleve det modsatte af flow, er det bare at tage tandbørsten eller ketsjeren i den modsatte hånd, eller lære et nyt sprog eller et nyt instrument. Det bliver famlende og hakkende.

Flow er en kropslig tilstand af væren. Vi fungerer “på rygmarven”, og kan tænke på noget andet, imens kroppen løser opgaverne for os. Det står i modsætning til overtænkning og følelsen af at være fastlåst, stuck. På engelsk findes udtrykket “impasse”, et dødvande, hvor man ingen udveje kan finde, og er gået i stå i sit liv. Tænkehjernen er sat på overarbejde for at finde en vej, som den ikke kan finde, for svarene findes i kroppens og sindets ubevidste lag. Svarene findes gemt bag skam og ubærlige svigt, som vi uden at vide af det undertrykker. Sider af os som engang blev overset og forkertgjorte og som er dømt til at leve deres eget liv i skyggen, i et afsondret ingenmandsland, hvor vi er “for meget” – for egoistiske, for frække, for besværlige, for dumme. Hvor vi er for meget os selv.

Flowet kan vækkes til live ved at fremkalde følelserne, som sidder gemt bag et tilbageholdt åndedræt i spændinger i kroppen. Flowet kommer når vi lærer at slippe tankerne og stopper flugten fra smerten, som vi kan genkende i afhængigheder og bevidstløs distraktion.

01/09/2025

Tillid er godt. Er kontrol bedre?

Vi har alle brug for at være i en form for kontrol – det uforudsete og uforudsigelige og uvisse er skræmmende. Det rimer på tidlig død eller kaos. Følelsen af tryghed og sikkerhed kan give os mod på eventyr og erobring, men der findes eksempler på, at kontrollen bliver et mål i sig selv, og stiller sig i vejen for livfuldhed og udvikling.

Succesfulde, pligtopfyldende, analytisk begavede, perfektionistiske, disciplinerede og målrettede mennesker lider, hvis motivationen er en overlevelsesstrategi, som går ud på at være “god nok” – dvs føle sig værd at elske. Overlevelses-strategien kan give symptomer som tomhed, frustration, depression eller stress. Ondt i livet. Fysisk og social intimitet, kærestetid, samhørighed og fællesskab forsvinder længere og længere væk i horisonten. For kærligheden kan ikke fortjenes, købes eller kontrolleres. Kærligheden er en gave, som kun kan gives, og som vi allermest har brug for, når vi allermindst føler, vi fortjener den. Når vi føler os svage, skyldige, skamfulde, uperfekte, vildfarne og sårbare.


Forandringsmålet bliver at lære at give slip: at LEVE i stedet for at overleve. At slippe forventninger, forestillinger, antagelser, regneark, forudfattede meninger og selvbegrænsende overbevisninger. Det hurtige ego og bevidstheden må træde lidt til side for en stund, og overlade pladsen til den langsomme krop, som bærer på fortrængte, smertefulde oplevelser af tab af kærlighed. Det kræver nænsomhed, tålmodighed, vedholdenhed og tab af illusioner, og det er en svær eller umulig vej at gå alene, for erfaringer med svigt og ensomhed heales kun i nærende relationer med andre mennesker.