29/07/2026
🧘🏻♀️Mindfulness er en naturlig del af yogaen
Jeg bliver nogle gange spurgt, om der er mindfulness på mine yogahold.
Det korte svar er ja.
🌿For mig er mindfulness ikke en metode ved siden af yogaen. For mig bliver mindfulness en del af yogaen fordi nærvær, bevidsthed og opmærksomhed er en naturlig del af hele praksissen.
🌿Uanset om vi laver klassisk Hatha yoga eller Yin yoga, øver vi os i at være nærværende med det, der er. Vi vender opmærksomheden indad, mærker kroppen, følger åndedrættet og bliver nysgerrige på de signaler, kroppen sender os. Vi øver evnen til at observere uden straks at skulle ændre, præstere eller dømme.
☀️I Hatha yoga kommer mindfulness til udtryk gennem bevidste bevægelser hvor musklerne arbejder, balancen mellem aktivitet og hvile, samt bevidst sammenhæng mellem bevægelse og åndedræt. Vi øver os i at være fuldt til stede – også når kroppen arbejder.
🌛I Yin yoga giver de længere ophold i stillingerne mulighed for at fordybe nærværet. Her kan vi møde både ro, uro, modstand og afspænding med nysgerrighed og venlighed. Det handler ikke om at komme dybere ind i en stilling, men om at komme dybere i kontakt med sig selv.
🌿Balance for os mennesker opstår, når vi bliver bedre til at lytte til kroppens behov og leve i harmoni med vores egen natur. Yoga giver os et rum, hvor vi kan øve denne evne. Når vi møder kroppen med opmærksomhed frem for ambition, og åndedrættet med nysgerrighed frem for kontrol, beroliger vi nervesystemet og skaber de bedste betingelser for både fysisk og mental balance.
Mindfulness afhænger derfor ikke af, hvilke stillinger vi laver. Den opstår gennem den kvalitet af opmærksomhed, vi bringer ind i vores praksis.
💚Mit ønske er, at du går fra timen med en følelse af større ro, en dybere kontakt til din krop og en oplevelse af at have lyttet til dig selv – måske lidt mere, end du gjorde, da du kom.
Vi starter op igen mandag den 17. august kl. 17.30-19.00
Se mere her 👇🏻