28/12/2020
Tusind tak for 2020.
Vi kan hurtig blive enig om at vores ven/fjende Corona, godt kan smutte nu og den har spændt ben for mange ting og gjort mange triste. Men den har også givet meget mere nærvær med familien.
Men for mig har 2020 været et nyt kapitel i mit liv.
Jeg har gjort det som jeg for få år siden, aldrig troede jeg turde eller ville. Min mand og jeg er flyttet til udlandet.
Jeg har givet slip på mit arbejde og alt andet som kørte på rutine i Danmark.
Tænk at springe ud i noget så vildt (syntes jeg det er). En af grundene til jeg turde var, at jeg havde lavet mit livsdesign, så jeg har arbejdet med tankerne inden og forskellige senarie, som bl.a. børn, venner, familie, arbejde osv.
Jeg har nydt hver dag siden, og min mand og jeg er rigtig glade for vore nye tilværelse.
Vi vidste ikke inden vi tog afsted, om det var noget for os, vi troede det, selvom det var en kæmpe forandring.
Går du og overvejer at prøve noget andet end det du plejer, så spring ud i det!!
Jeg takker 2020 for de muligheder det har givet os og glæder mig rigtig meget til at se hvad 2021 vil bringe til os.
Hvad skal din 2021 indeholde? Har du en plan og hvordan kommer du der til?. Brug de sidste dage i 2020 til at finde ud af, hvad dit nye år skal indeholde.