01/05/2026
Skorpionens fuldmåne - Indre sandhed og feminin kraft vokser frem.
1. maj og den første af månedens 2 fuldmåner indfinder sig.
Det er en fuldmåne med ekstrem dybde og et favntag der i virkeligheden vil dig alt det bedste, men som kan føles stramt og insisterende.
Jeg har siden Uranus tegnskifte d. 26. mærket en større og større indre power vokse frem, som om noget der altid har været derinde, bare ikke kan holdes nede længere. Ikke at jeg bevidst har holdt det tilbage, men hverken jeg selv er verden har været klar. Nu inviterer energierne til at der lukkes op og ud.
Det føles ægte power fuldt, befriende og ganske feminint på en gang. Ikke på den moderlige og omsorgsfulde måde, mere på den der rå, intuitive, urkraft agtige måde. Som en indre knowing der ønsker at få plads, men som også grounder og centrere.
Jeg kan ikke længere - ikke dele min sandhed, - ikke sige det jeg føler, oplever, mærker. Det vil ud og det vil høres.
Det kan føles overvældende hvis du ikke lige er klar til den slags ærlighed og indre power. Hvis der stadig bor en pleaser i dig, der er bange for afvisning, eller hvis du stadig holder fast i det der egentlig ikke længere fungerer.
For med denne fuldmåne kommer der også en energi af at rydde ud og op, for orden i tingene, system i rodet og luget ud i rækkerne. Det er ikke længere muligt at lades som om noget er rigtigt, rart, godt - hvis det kradser, strammer, ønsker noget af dig, du ikke længere er eller ikke længere ønsker at leve op til.
Det er som om der bliver spillet en ny rytme som grundtema i vores liv og vi kan ikke længere danse efter den gamle. Vi må danse i takt til det der rør sig, dybt indefra, bevæge os i nye mønstre og overgive os til urkraften, som er hende der pt slå rytmen an.
Så hvad end køn du er, eller føler dig som, så tillad dig selv at lytte til din indre feminine urkraft og den stemme hun har, for hun er træt af ikke at blive hørt!
God fuldmåne kæreste powerfulde du ~ Abi