02/07/2026
DET DER KRÆVER AT VI TILSIDESÆTTER VORES MENNESKELIGHED, BØR IKKE EKSISTERE!
Den menneskelige hjerne flytter hele tiden grænsen for, hvad du oplever som normalt.
DERFOR ER DETTE HER RIGTIGT VIGTIGT:
De der skal vurdere, hvad der er acceptabel behandling af dyr, mennesker og fælleseje (som natur og drikkevand), må og kan aldrig være mennesker, der arbejder indenfor de pågældende områder.
Paradoksalt? Nej ikke hvis man ved lidt om det menneskelige sind.
Det kan kun mennesker, der præsenteres for virkeligheden for første gang.
Billederne af grisene i stor smerte og uværdighed i de store stalde for eksempel.
Det er dén reaktion.
Dén følelse - i maven - eller i hjertet.
Det er dén, der fortæller, om noget er i orden eller ej.
Ikke hvordan man tænker og føler, efter at have set det i årevis eller bare et vist antal gange eller måske ligefrem vokset op med det.
Hjernen generaliserer lynhurtigt og kategoriserer det, den har set mange gange som normalt…
Og det bliver den ved med, således at større og større umenneskelighed, svigt og grusomhed hen ad vejen bliver opfattet som normalt. Man bliver ikke bare staldblind - det er en reel neurologisk mekanisme som man ikke kan komme udenom. Sådan fungerer vi bare.
Selvfølgelig står landmanden ikke op hver morgen og tænker: ´hvordan kan jeg mishandle flest mulige grise mest muligt i dag´. Han står op og tænker, `hvordan kan jeg gøre det så godt som muligt, hvordan kan jeg sikre at færrest muligt dør og er i smerte`…
Men PRÆMISSEN han tænker det indenfor, er en ´normal´ som er så twisted og uacceptabel, at han selv ville blive chokeret og tage massiv handling, hvis han så det for første gang.
Så når vi skal kigge på, om landbruget er i orden, om vi kan være os selv bekendt, om hvilket land og samfund vi vil være en del af og bo i, så skal vi mærke efter, hvordan vi havde det første gang vi så billeder eller var i en stald med grise el andre produktionsdyr.
NEJ – det er ikke blødsødenhed, NEJ det er ikke uvidenhed, NEJ det er ikke tøset eller venstreorienteret slattenhed uden rod i virkeligheden…
Det er vores egen menneskelighed, vi mærker. Lige der.
Og den skal vi lytte til og tage alvorligt.
Og de som taler dette ned eller ikke forstår, hvor værdifuldt der er at kunne mærke rigtigt fra forkert, de har intet at gøre i beslutningerne og forvaltningen af vores levevilkår.
Der er nok af mennesker uden kontakt til deres menneskelighed, der sidder og styrer verden.
Og de gør det ærlig talt ikke ret godt.
Lad os ikke følge trop.
De der bestemmer over hvilket miljø – menneskeligt eller ej – som vi vil præge vores børn med og som vi vil blive gamle i, skal være folk som netop ikke render rundt i en stald hver dag.
Argumentet: "du kender ikke en skid til livet på landet/i et landbrug" er så forkert som noget kan være ift at fordi man så ikke gør det, så skulle man ikke kunne vide hvad der er rigtigt og forkert. Det er netop lige modsat.
Vi skal overhovedet ikke diskutere det med dem, der er i det til daglig.
Deres ´normal´ er forvrænget af deres hjerne. De oplever en anden virkelighed end vi andre.
De er ikke onde. De er ikke forfærdelige.
Men de har været nødt til at lukke ned for deres menneskelighed og de snakker ikke om virkeligheden.
Vi behøver slet ikke at diskutere det med nogen.
For vi VED.
Vi ved det i hjertet, at sådan er menneskelighed ikke.
Vi behøver ikke fine uddannelser og stor viden om økonomi og produktion og bruttonationalprodukt.
Vi har først og fremmest brug for vores menneskelighed.
Hvis vi ikke kan finde ud af at køre samfundet, landbruget etc. på en måde der er værdig og menneskelig, så må vi jo finde andre måder.
Man kan ikke bare slå på andre, fordi man ikke kan finde ud af andet…
Det vil vi gerne lære vores børn.
Så er vi også nødt til at vise dem, at vi voksne kan finde ud af at opføre os ordentligt.
Vi skal ikke sælge ud af vores menneskelighed. Og slet ikke fordi en lille bitte gruppe af mennesker ikke kan overleve økonomisk uden at få lov til at ødelægge vores natur, smide gift i vores vand og køre så store bedrifter at det er umuligt at skabe et bare tåleligt liv for grisene. Og uden at vi on top of it all oven i købet betaler dem for at gøre det.
Kh Pernille
---------------------------------------------------
Alle der arbejder med psykologi og mennesker ved dette, men her er links til studier hvis man er til den slags :-)
Studie om hjernens habituering: Et centralt fMRI-scanningsstudie publiceret i det medicinske tidsskrift PubMed under titlen ”Neural Correlates of Empathy with Pain Show Habituation” https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26317858/ viser sort på hvidt, hvordan hjernens signaler (det såkaldte BOLD-signal) i de empatiske centre (især anterior insula) falder gradvist over tid, når forsøgspersoner gentagne gange ser billeder af smerte. Hjernen vænner sig til det og reagerer mindre.
Studie om social påvirkning af empati: Forskere fra Max Planck Instituttet har lavet forsøg, der påviser, at hvis forsøgspersoner omgives af andre, der udviser mangel på empati, ændres deres egen hjerneaktivitet i de områder, der danner medfølelse. Deres hjerner overtager simpelthen den hårde norm fra gruppen. Dette er formidlet i videnskabsmagasinet GEO / Universitätsklinikum Würzburg.https://www.ukw.de/fileadmin/uk/psychiatrie/Redakteure/Redakteure/Events/Medien/Was_die_Forschung_%C3%BCber_unser_Mitgef%C3%BChl_wei%C3%9F_-__GEO_.pdf