24/10/2026
Kræft fylder på mange af vores afdelinger. Her møder vores medarbejdere hver dag patienter og pårørende, der lever med sygdommen tæt inde på livet.
Ét af de steder er på Sengeafsnit for Lunge- og Infektionssygdomme i Gødstrup. Her har medarbejderne i løbet af ugen lavet deres egne Knæk Cancer-blomster af materialer fra deres speciale.
Blomsten deler de på sociale medier for at skabe opmærksomhed om kræft. Flere medarbejdere går også med Knæk Cancer-blomsten for at vise deres støtte 🌼
- Vi vil gerne skabe opmærksomhed om kræft, fordi vi hver eneste dag har med cancerpatienter og deres pårørende at gøre, fortæller Sofie, der arbejder i Medicinsk Afdeling, og fortsætter:
- Vi er en del af hele deres forløb - fra de første samtaler i klinikken, til udredning på sengeafsnittet, og senere hen hvis der opstår komplikationer, sygdom og i deres sidste del af livet.
Blomsten er den synlige markering af, at vi står sammen. Kampen mod kræft stopper ikke i dag. Vi fortsætter også i morgen og alle andre dage, hvor vores medarbejdere gør alt, hvad de kan, for at knække canceren ❤️