11/12/2020
Hvorfor er vores søvn så vigtig?
Søvnen har stor betydning og indflydelse på vores sundhed. Der er undersøgelser, som viser at mindre end seks timers søvn disponerer for bl.a. overvægt, diabetes og hjerte-kar sygdomme. Så der er en grund til, det er vigtigt at sove 7-8 timer hver nat. Hver nat higer kroppen efter søvn og søvnforskere fra universitetet i Bosten og Heartmath institute er kommet nærmere på en forklaring:
De nye resultater viser, at ophobning af adenosin i hjernen øger søvnpresset, det vil sige vi bliver mere og mere trætte i løbet af dagen. Hjernen ophober adenosin som dagen skrider frem, indtil koncentrationen bliver så høj at søvnen er uundgåelig.
Adenosin er en slags gift for hjernen. Den eneste måde hjernen kan "renses" er ved dyb søvn.Vi kan øge vores søvnpres, ved at have en regelmæssig dagsrytme, gå i seng og stå op på samme tid hver dag, sørge for at få mindst en halv times motion hver dag - ude så vi også får dagslys:) Motion øger omsætningen af energimolekyler og dermed søvnpresset. Træn helst ikke om aftenen, da den forhøjede temperatur i kroppen , kan gøre det vanskeligere at falde i søvn. Undgå at sove i løbet af dagen, da søvnpresset så aldrig bliver stort nok til at udøve sin funktion ordentlig ved sengetid.
En anden stor medspiller i søvnen er, hormonet melatonin vores søvnhormon, som dannes i pineal kirtlen i hjernen. For at styrke dette hormon, er der gavnlige kostemner, så som græskarkerner, bladgrønt og mandler. Desuden styrkes pineal kirtlen af vitaminer, spormineraler og homøopati. Vigtig er også at få dagslys, gerne tidligt på dagen og have mørke omgivelser sidst på dagen. Alle skærme, PC, mobiltelefon og fjernsyn nedsætter vores produktion af melatonin.
Helt overordnet er der et stort samspil med vores autonome nervesystem, som består af en sympatisk del og et parasympatisk del, et system, som hele tiden fungerer, afhængig af vores fysiske og psykiske samspil. Ved sengetid skal der helst være overvægt i den parasympatiske del - den ro givende del. Du kan hjælpe dit system, ved at skrue ned for aktiviteter sidst på dagen. Spis ikke for sent, det er ikke på den her tid af dagen dit parasympatiske nervesystem skal hjælpe med fordøjelsen. Med andre ord, at spise for sent er med til at forringe søvnen.
Når du går i seng, øv dig i dybe rolige vejrtrækninger. Fokuser din opmærksomhed i hjertets område. Forestil dig, at dit åndedrag flyder ind og ud af dit hjerte/brystområde, indånd lidt langsommere og dybere end normalt. Aktivér en positiv følelse, lav et oprigtigt forsøg på at opleve en regenererende følelse, så som værdsættelse eller taknemmelighed af nogen eller noget i dit liv.Kineserne har altid haft en forbindelse mellem hjerte og søvn.
Sidst men ikke mindst, så har det gamle ordsprog - lad ikke solen gå ned over din vrede - værdi. En rolig og go´ søvn er betinget af et roligt sind.
Alle de fordele du får:
Vågn op, frisk og klar til ny dag.
Øget mental bevidsthed, koncentration og fokus.
Mindre risiko for ulykker.
Forbedret hukommelse.
Nedsat risiko for sygdom.