19/04/2026
Kære alle sammen ❤️
❗️ Nu til en lidt mere alvorlig del af livet.
FØRST OG VIGTIGST AT VIDE : ❤️ Jeg er okay! Jeg har det godt. Jeg taler bare virkelig dårligt, men det er blevet bedre og bliver bedre hver dag!
Jeg er ikke i smerter, jeg har det ikke underligt, jeg har det ikke dårligt og jeg har IKKE fået belastningsreaktion eller stress grundet mit arbejde, mere tværtimod da mit arbejde er mit frirum. 🫶🏻
MEN:
En ellers fredelig torsdag aften tog pludselig en uventet drejning.
Jeg ligger på sofaen og får det pludselig virkelig dårligt - en måde at være dårlig på, som jeg aldrig har prøvet før men som man ikke er i tvivl om ikke er normalt.
Det næste der sker, er at jeg vågner op og hele min krop ryster, jeg kan ikke mærke min ene arm, jeg fryser men koldsveden hagler af mig og jeg har en følelse i kroppen som gør mig bange.
Jeg ringer 112 og da damen i den anden ene tager telefonen opdager jeg at jeg ikke kan snakke, jeg stammer og kan ikke få mine ord ud af munden - det er sindssygt frustrerende, for jeg er helt vågen i hovedet, jeg er ikke konfus og jeg er fuldstændig med på hvad der siges og hvad der foregår.
Inden jeg ser mig om er en ambulance på vej til Mern og damen i røret bliver hos mig indtil ambulancen er fremme.
3 unge damer melder sin ankomst og jeg får naturligvis taget alle de prøver der kan lade sig gøre fra min sofa. Inden jeg ser mig om, bliver jeg placeret i ambulancen og vi suser til Nykøbing hvor jeg får taget flere prøver, mødes med et utal af læger og taler med neurologen.
Neurologen bliver bekymret og vil have mig til Roskilde hurtigt, men vi kan ikke nå det, fordi der åbenbart er et ‘vindue’ på ca. 4 timer fra man får de første symptomer på en blodprop i hjernen, hvilket han desværre tror at jeg har, til at der skal gives medicin.
Lægerne kan godt se på klokken at de ikke kan nå at få mig til Roskilde fra Nykøbing uanset hvor hurtigt der bliver kørt, så der bestilles en helikopter.
Helikopteren er ikke helt i nærheden, så for at udnytte tiden bedst muligt bliver jeg igen lagt i en ambulance og bliver kørt med fuld udrykning op nordpå, mens helikopteren flyver ned mod os.
Vi møder hinanden på en plads ved Bårse hvor jeg bliver rykket over i helikopteren og fløjet til Roskilde.
På Roskilde ryger jeg direkte i en MR scanner og direkte bagefter over i en CT scanner hvor jeg får kontrast to gange. Rædselsfuldt når man i forvejen har det elendigt og ikke kan udtrykke sig ordentlig, skulle jeg hilse at sige!
Neurologen kan med glæde fortælle at der IKKE er en aktiv blødning, men at han ikke tør sige om der har været en forbipasserende blødning.
Samtidig med alt information og alle andre testresultaterne og historik, stiller han også diagnosen “belastningsreaktion” - hvad der har tricket hvad og hvilken af delene der laver ballade, kan man ikke vide med sikkerhed, så det er nok en blanding.
Men med strenge ordre fra neurologen og lægen fra Roskilde, så trækker jeg stikket hele næste uge hvor jeg også igen skal tale med talepædagog og lægen.
Derfor vil klinikken være lukket hele uge 17 ❤️
HVIS du har læst og lyttet med så langt og hvis du har en tid næste uge, så giv lige besked om at du har hørt det, så bruger jeg energien på dem der ikke ser det 🫶🏻
Igen - jeg har det okay. Men jeg er SÅ træt fordi det er så trættende ikke at kunne tale frit og skulle bruge så meget energi bare på at få ordene ud af hovedet. Men udover det, så er jeg den selv samme Sara Schønnemann, som vi alle kender.
Vi ses snart igen, kan i tro!
TAK for jer.
Er der spørgsmål, så kom endelig med den, jeg går ikke så langt!
🙋🏼♀️ Sara Schønnemann
