29/09/2022
Hvor er det bare rigtigt❤️❤️❤️ vi skal huske at anderkende enhver følelse hos os selv og vores nærmeste❤️❤️❤️ Uha hvor kan det være svært når det f.eks. (Har billetter i klemme) er ens børn eller andre man er tæt på uden, at blive påvirket🤔🤔 vi elsker dem i dyb kærlighed, skal rumme dem og spørge dybt (nyskærig) videre❤️❤️❤️ læs dette super gode korte indlæg🙏🙏❤️❤️❤️
Når børn siger “ingen kan lide mig”, “jeg føler mig udenfor” eller “jeg kan ikke finde ud af det”, så kan det være svært at vide, hvad man egentlig skal sige. Måske især fordi de svære følelser også gør ondt på os. Og så får man lyst til at fortælle barnet, hvorfor det slet ikke behøver at have det sådan, som det har det.
Vi kommer med andre ord ofte til at vurdere deres følelser. Vi siger fx “jeg synes, at du er smuk”, når vores barn synes, at hun er grim eller vi siger “du skal ikke være så hård ved dig selv”, når vores barn siger, at han er dårlig til at læse. Og når vores barn siger “ingen kan lide mig”, så føler vi, at vi skal modbevise barnet og fortælle det, at vi “elsker det højere end noget andet”.
Men når vi vurderer børns følelser og forsøger at overbevise dem om, at de ikke skal have det sådan, signalerer vi, at det vil være meget bedre, hvis de tænkte som os. Og det gør deres oplevelse mindre værd, og børnene forkerte.
Svære og negative følelser er en naturlig del af livet. De er hverken forkerte eller dårlige. De gør mere ondt end positive følelser, men de er ikke i sig selv skadelige. De er naturlige, og hvis vi tør vise vores børn det - hvis vi tør normalisere dem og vise, at de er en del af det at være menneske - så bliver det meget nemmere for vores børn at være i dem, regulere dem og komme videre igen.