31/05/2026
Innerskänkeln mot yttre tygel, blir det verkligen biomekaniskt korrekt?
𝗜𝗻d𝘃𝗲𝗻𝗱𝗶𝗴𝘁 𝗯𝗲𝗻 𝘁𝗶𝗹 𝘂𝗱𝘃𝗲𝗻𝗱𝗶𝗴 𝘁ø𝗷𝗹𝗲
– 𝗲𝗿 𝗜𝗞𝗞𝗘 𝗺𝗲𝗻𝗶𝗻𝗴𝗲𝗻 𝗺𝗲𝗱 𝗹𝗶𝘃𝗲𝘁 🐎
Advarsel ⚠️
Hvis du tror indvendig ben og udvendig tøjle er vejen til ligeudretning, balance og korrekt bøjning, så kommer du måske til at opleve åndenød, svimmelhed eller hjertebanken ved at læse det følgende😅
Min 'take' på dette emne er at schenklerne udgør en overfladisk hjælp, som først skal bruges, når hesten er stabil i sit løft af brystslyngen. I stedet kan vi anvende vores bækken til at motivere hesten til at rotere korrekt ind i bøjning og i ligeudretning.
Rytteren sidder nemlig ovenpå det, jeg kalder “kommandocentralen” for ryggen (T9-T16). Det er her, rotation og bøjning af ryghvirvlerne er størst, og herfra forplanter det sig ud til resten af hvirvelsøjlen.
_________________________________________
𝗧𝗵𝗼𝗿𝗮𝘅 𝗯𝗲𝗴𝘆𝗻𝗱𝗲𝗿 𝗮𝘁 𝗿𝗼𝘁𝗲𝗿𝗲 𝗳𝗼𝗿𝗸𝗲𝗿𝘁
Når rytteren driver med indvendigt ben på en hest, der endnu ikke er stabiliseret og løftet mellem skulderbladene, vil hesten svare med kompensation.
Forudsætningen for at dressurtræningen bliver gavnlig for hesten er, at hesten er i stand til at løfte brystslyngen (thorax) i alle 3 gangarter og rotere korrekt, når den bøjes. Hvis ikke dette er opfyldt, vil hesten med garanti kompensere.
Brystslyngemuskulaturen begynder at tippe torntapperne til udvendig side = forkert rotation.
Det betyder, at brystkassen ikke længere bæres centreret mellem forbenene. Kroppen forsøger simpelthen at undgå belastningen ved at ændre rotationsmønster.
Biomekanisk er det nemlig mere energibesparende for kroppen at kompensere end at stabilisere, i hvert fald så længe den ikke får trænet den rigtige koordination.
𝗛𝘃𝗮𝗱 𝘀𝗸𝗮𝗹 𝗿𝘆𝘁𝘁𝗲𝗿𝗲𝗻 𝗴ø𝗿𝗲 𝗶 𝘀𝘁𝗲𝗱𝗲𝘁?
Skab først ægte løft af brystslyngen gennem uddannelse af rygmuskulaturen 💡
Det skaber den stabilitet, som kræves, før du tilfører mere energi. Undgå at drive ensidigt med den ene schenkel. Brug i stedet dit bækken til både at bøje hesten og rette den ligeud.
_________________________________________
𝗕𝗿𝘆𝘀𝘁𝗸𝗮𝘀𝘀𝗲𝗻 𝗳𝗮𝗹𝗱𝗲𝗿 𝗺𝗲𝗹𝗹𝗲𝗺 𝘀𝗸𝘂𝗹𝗱𝗿𝗲𝗻𝗲
Brystslyngen hedder sådan, fordi den hænger mellem forbenene via muskulatur. Hesten har ikke et kraveben, der forbinder brystkassen med rygsøjlen og holder brystkassen oppe.
Hvis stabiliteten omkring serratus, slyngmuskulaturen og den thorakale kontrol ikke fungerer optimalt, vil presset fra schenklen øge kompressionen nedad i stedet for løftet opad.
Resultatet bliver:
🔹 mere vægt på forparten
🔹 mindre frihed i skuldrene
🔹 mindre energiflow bagfra
Det ser ofte ud som:
🔸 tungere kontakt
🔸 kortere skridt
🔸 bagben der padler
🔸 en hest der “hænger” fortil
Mange ryttere får så besked på at løse det med endnu mere ben for at fremme “engagementet” bagtil.
Men problemet er ikke mangel på energi eller engagement. Det eneste denne løsning reelt resulterer i, er at afskubbet bagfra ender ufiltreret som vægt på forparten.
Problemet er den manglende organisering af afskubbet, altså bæringen som udebliver, fordi hesten kompenserer. Rytteren forsøger at ride mere energi og engagement ind i hesten, hvilket ender som mere vægt på forparten, som så gør det endnu sværere at løfte… og så har vi en ond cirkel 🔄
𝗛𝘃𝗮𝗱 𝘀𝗸𝗮𝗹 𝗿𝘆𝘁𝘁𝗲𝗿𝗲𝗻 𝗴ø𝗿𝗲 𝗶 𝘀𝘁𝗲𝗱𝗲𝘁?
Stop op og gå et skridt tilbage 🛑
Hesten bærer sig korrekt momentvis. Når den falder sammen, skal vi stoppe op og reorganisere, i stedet for at forsøge at redde løft og bæring ved at “ride igennem det”. Dette er nok én af de største rytterfejl, jeg ser rundt omkring.
_________________________________________
𝗨𝗱𝘃𝗲𝗻𝗱𝗶𝗴 𝘀𝗸𝘂𝗹𝗱𝗲𝗿 𝗳𝗶𝗸𝘀𝗲𝗿𝗲𝘀
Når brystslyngen mister centrering, forsøger kroppen at skabe stabilitet et andet sted.
Hvis rytteren mekanisk forhindrer hesten i at falde ud med skulderen, kan hesten “snyde” rytteren ved at stive sig for at opretholde stabilitet, i stedet for faktisk at rette sin muskelkoordination og genoprette den rette rotation.
Hesten begynder biomekanisk at “låse” området for at forhindre yderligere kollaps eller rotation.
Det reducerer:
🔹 fri skulderbevægelse
🔹 skaber massive spændinger for at opretholde stabilitet
🔹 øger vægten på forbenene
🔹 giver skæv belastning af leddene
Det er derfor mange heste føles svære at bøje/dreje, tunge eller stive i den ene hånd og stive i ryggen, hvor de enten skyder skulderen ud til udvendig eller bagparten ud. Det kan føles som at ride på et langt bræt 🪵
𝗛𝘃𝗮𝗱 𝘀𝗸𝗮𝗹 𝗿𝘆𝘁𝘁𝗲𝗿𝗲𝗻 𝗴ø𝗿𝗲 𝗶 𝘀𝘁𝗲𝗱𝗲𝘁?
Stop med at forsøge at “holde” ydersiden på plads via tøjlen. Lige så vigtigt: Brug bækkenet til bøjning og ligeudretning i stedet for schenklen.
Rytteren kan eventuelt forsigtigt placere en pisk på bagparten for at minde hesten om at holde bagparten lige på forparten. Men det er vigtigt at huske, at vi ikke kan presse hesten i form, hverken med schenkel eller pisk. Det vil ALTID resultere i kompensation ⚠️
_________________________________________
𝗛𝗮𝗹𝘀𝗲𝗻 𝗯𝗿𝘂𝗴𝗲𝘀 𝘀𝗼𝗺 𝗯𝗮𝗹𝗮𝗻𝗰𝗲𝗯𝗼𝗺
Når brystslynge og skuldre ikke stabiliserer kroppen tilstrækkeligt, vil hesten begynde at bruge halsen som kompensatorisk balanceredskab.
Halsen bliver en slags støttearm, hvor hesten kommer til at bruge alle de forkerte muskler.
Mange heste:
🔹 overbøjer
🔹 låser i basis af halsen
🔹 bliver tunge fortil
🔹 varierer konstant hoved- og halsposition
🔹 stiver halsen, så den bliver umulig at flekse
Jo mere rytteren forsøger at “forme” halsen samtidig, desto mere forstyrrer man kroppens egne forsøg på balancekontrol.
𝗛𝘃𝗮𝗱 𝘀𝗸𝗮𝗹 𝗿𝘆𝘁𝘁𝗲𝗿𝗲𝗻 𝗴ø𝗿𝗲 𝗶 𝘀𝘁𝗲𝗱𝗲𝘁?
Lad halsens position opstå som resultat af balance og organisering ✨
Lad som udgangspunkt hesten have halsen i “komfortzonen”, hvor halsmusklerne er aktive. Det vil sige hverken for højt, hvor underhalsen overtager arbejdet, eller for lavt, hvor det store nakkeligament tager over.
_________________________________________
𝗕𝗮𝗴𝗯𝗲𝗻𝗲𝗻𝗲 𝗺𝗶𝘀𝘁𝗲𝗿 𝗿𝗲𝗲𝗹 𝗯æ𝗿𝗲𝗳𝘂𝗻𝗸𝘁𝗶𝗼𝗻
Det er måske det mest oversete punkt.
Mange tror, at mere indvendigt ben automatisk skaber mere aktivitet bagfra. Men som vi har været inde på, kan hesten ikke bære mere engagement, hvis ikke brystslyngen er stabil og løftet.
Bagbenene sættes måske visuelt længere ind under kroppen, men dette er også blot en kompensation for rytterens krav om mere engagement.
Bagbenenes primære funktion er nemlig ikke at engagere sig, men at decelerere. Det vil sige, at hoven bliver i jorden i længere tid og dermed bremser fremdriften gennem hestekroppen, så mindre energi lander på forparten som vægt.
Ægte bæring kræver:
🔹 stabil thorax
🔹 organiseret rygsøjlerotation
🔹 mulighed for at konvertere afskubbet gennem hvirvelsøjlen uden energilækage
Hvis forparten ikke kan modtage og organisere kraften korrekt, vil bagbenene ofte begynde at skubbe mere bagud = mere fremdrift i stedet for bæring.
Det mange misforstår ved bagbenene er, at de ikke er bygget til at skubbe opad. Det er nemlig forbenenes opgave. Bagbenene er bygget til at skubbe “nedad” (decelerere). Derfor giver den konstante jagt på øget engagement ikke mening i forhold til bagbenenes faktiske funktion.
𝗛𝘃𝗮𝗱 𝘀𝗸𝗮𝗹 𝗿𝘆𝘁𝘁𝗲𝗿𝗲𝗻 𝗴ø𝗿𝗲 𝗶 𝘀𝘁𝗲𝗱𝗲𝘁?
Fokusér mindre på “mere bagben” og mere på, om kroppen faktisk kan modtage og organisere afskubbet 🐎
Bæring opstår gennem bedre balance og koordination, ikke større aktivitet. Engagementet af bagbenene kan altid øges senere i uddannelsen.
𝗢𝗴 𝘀𝗶𝗱𝘀𝘁 𝗺𝗲𝗻 𝗶𝗸𝗸𝗲 𝗺𝗶𝗻𝗱𝘀𝘁:
Begynd at se tøjlekontakt som feedback fremfor noget, der skal produceres eller opretholdes.
Lettere kontakt er ofte tegn på bedre intern stabilitet, koordination og selvbæring ✨
Rigtig god fornøjelse med træningen 🤍
-tak fordi du læste med 🌿🐎
