Linn Abildtrup I Fitnessformularen

  • Home
  • Linn Abildtrup I Fitnessformularen

Linn Abildtrup I Fitnessformularen VARIGT vægttab for kvinder 97% af alle kvinder, der taber sig, ender med at tage vægten på igen inden for 2 år. Det vil vi gerne lave om.

Derfor hjælper vi dig med at tabe dig VARIGT uden slankekure, kalorietælleri og restriktioner, så du kan slutte fred med madens magt, lære at elske dig selv igen og indtage tronen, som den bedste version af dig selv.

16/05/2024

Mange kvinder tænker kost og træning, når de tænker vægttab 🍽️🏋️‍♀️ Men i virkeligheden burde de tænke “tanker” 💭

For hvis vi f.eks. tænker:

“Bare lige én mere”

… så spiser vi også en mere.

Så her er et mentalt redskab til at tackle tanker, der normalt ellers ville få dig til at spise mere, end du egentlig gerne vil.

Og for en lille sejr senere i dag, skriv “lydfil” i kommentarfeltet, og så sender vi en guidet lydfil på 1,5 min. over, du kan afspille næste gang tankerne kommer 💪

12/05/2024

Mange kvinder kører død i deres vægttab, langt før de er i mål 😞

Og fordi de ikke ved hvorfor, skyder de skylden på sig selv.

“Jeg har også en rygrad som en regnorm”, siger de.

Men i virkeligheden er deres rygrad ikke problemet.

Problemet er, de ikke ved, det er en helt naturlig fase, at motivationen på et tidspunkt forsvinder.

Så i løbet af de næste 4 min., vil jeg indvie dig i “de 4 faser i enhver succesfuld vægttabsrejse”, så du ved, hvilke faser, du vil komme til at møde på din vej.

Og vil du have en guide til, hvordan du kommer bedst muligt igennem hver af de her 4 faser, så skriv “4” i kommentarfeltet, og så sender vi en PDF over med vores anbefalede strategi.

Lige landet i DK igen. Spændende nyhed kommer, når jetlagget og indflytningen i den nye lejlighed er overstået 🥳 Glæd je...
07/04/2022

Lige landet i DK igen. Spændende nyhed kommer, når jetlagget og indflytningen i den nye lejlighed er overstået 🥳 Glæd jer!

Det kan godt være små skridt er kedelige lige nu ...Men om et halvt år ...Just saying.
11/10/2021

Det kan godt være små skridt er kedelige lige nu ...
Men om et halvt år ...
Just saying.

11 ting der er værd at overveje, inden du køber en kostplan.Rigtig mange kvinder vil rigtig gerne have en kostplan, så d...
14/09/2021

11 ting der er værd at overveje, inden du køber en kostplan.

Rigtig mange kvinder vil rigtig gerne have en kostplan, så de ved præcis, hvad de skal spise, hvor meget og hvornår, for at få optimale resultater på vægten.

Hvilket jo kun er fuldt forståeligt.

For det er jo ikke rart at gå og være usikker ift., om der nu måske er noget, man gør forkert.

Eller være i vildrede over ens manglende resultater på trods af det ellers hårde arbejde, man ligger i det.

Men efter selv at talt kalorier, udregnet "perfekte" makro-splits og levet efter kostplaner i mine unge år, for herefter at brænde ud og være tvunget til at opbygge en mere holdbar måde at leve på ...

Og ikke mindst hjælpe vores klienter med at gøre det samme siden 2015 ...

Har jeg lært en ting eller to, der er værd at overveje, inden du køber en kostplan.

1. Kostplaner lærer dig ikke ikke at spise på følelser.

2. Kostplaner lærer dig ikke at bygge vaner, der holder resten af livet.

3. Kostplaner kræver en stor omvæltning af hele dit liv fra dag 1.

4. Kostplaner er svære at overholde, hvis du har et travlt, spontant liv.

5. Kostplaner lærer dig ikke at håndtere fristelserne omkring dig.

6. Kostplaner lærer dig ikke at opnå madro.

7. Kostplaner lærer dig ikke at få et naturligt forhold til mad.

8. Kostplaner lærer dig ikke at stoppe med at overspise.

9. Kostplaner lærer dig ikke en strategi, du kan blive ved med for livet.

10. Kostplaner kræver motivation og viljestyrke.

11. Kostplaner gør sociale situationer svære at være i.

Så ...

Inden du køber en kostplan, så tænk over de her 11 ting.

Jeg har intet imod kostplaner.

Vi giver en masse kostplaner væk gratis inde på fitnessformularen.dk, hvis man vil prøve det.

Men hvis du vil et sted hen i dit liv, hvor du aldrig nogensinde vil skulle behøves bekymre dig om madstress og vægttab igen ...

Så handler det ikke bare om det mad, du spiser, hvor store mængder og hvornår.

Som med alle andre livsforandrende opnåelser, er det hele lidt mere nuanceret end det.

Vi skal helt ned i dybden og arbejde med årsagerne til problemerne.

Bedste hilsner,
Christian Øyen Dam
Fysioterapeut, vanecoach, personlig træner, kostvejleder og stolt stifter af Fitnessformularen

11/09/2021

Hvis du ikke kan overskue at stresse mere over mad og vægttab, blive ved med spise på følelser og miste motivationen, hver gang det endelig går bare lidt godt, så er her vores bud på vejen tilbage til friheden 🧘‍♂️

De 3 grundpiller til et VARIGT vægttab.Hvis du vil et sted hen i dit liv, hvor du aldrig nogensinde vil skulle behøves b...
10/09/2021

De 3 grundpiller til et VARIGT vægttab.

Hvis du vil et sted hen i dit liv, hvor du aldrig nogensinde vil skulle behøves bekymre dig om madstress og vægttab igen ...

Så er det desværre ikke så simpelt som bare at gå på kur, skære kulhydrater ud af din diæt eller købe en 1500-kaloriers kostplan.

Som med alle andre livsforandrende opnåelser, er det hele lidt mere nuanceret end det ...

Så her er den metode, vi bruger med vores klienter, for at skabe dyb, permanent transformation indefra og ud.

Metoden vi kalder "De 3 grundpiller til et VARIGT vægttab".

Grundpille #1: Mindset

Først og fremmest handler varigt vægttab om at træde ind i et helt nyt paradigme.

I et paradigme hvor du ikke længere er på kur, men nu er igang med et helt nyt kapitel i resten af dit liv, hvor du i stedet for at kæmpe en evig kamp imod dig selv, du ikke kan vinde ...

Fokuserer på at opgradere din livsstil ...

Accepterer vilkårene i dit liv og i det fedmefremmende samfund ...

Og sænker succeskriteriet fra perfektion til uperfekt fremdrift, selvom det kan føles skræmmende i starten.

For du må ikke længere må opsætte restriktioner for, hvad du må og ikke må spise, for så er du bare på kur igen.

Du må ikke isolere dig selv fra sociale arrangementer, hvor der er fristelser overalt, for det vil der altid være resten af dit liv.

Og du må ikke se det som forkert, når du "falder i" i en gang imellem, for sådan er det at være menneske.

For kun på den måde kan du opbygge det stærke fundament, du har brug for under dine fødder, som gør det muligt at arbejde med de ting, de hele i virkeligheden handler om ...

Nemlig dine vaner og dine triggers ...

Og lad os starte med vanerne ...

Grundpille #2: Vaner

Hvis mindset er lig med den nye måde, du nu tænker mad og vægttab på ...

Så er vaner den måde, du fører den her nye tankegang ud i livet på, så du kan begynde at skabe reel forandring.

Handlingerne du tager hver dag, der gentages så mange gange, at de til sidst siger 'klik', går på autopilot.

Og her er det vigtigt, du ikke går fra 0-100 fra start.

For så bliver du bare siddende i slankekursmentaliteten, hvor du brænder ud, når hverdagen bliver travl og motivationen svinder ud igen.

I stedet skal du tænke i "små skridt".

Fra 0-1.

Fra 1-2.

Og så fremdeles.

For kun på den måde, bliver de ting, du bestemmer dig for at gøre nemlig lette og holdbare.

Lette i den forstand, at de handlinger, du bestemmer dig for at tage hver dag, er så små, at du kan overskue det, om du er motiveret eller ej.

Og holdbare i den forstand, at du kan gøre det, uanset om du har 3 små børn, et fuldtidsarbejde og en masse svære udfordringer i dit liv at tage dig af.

Og imens du arbejder på at opbygge et stærkt sikkerhedsnet af gode vaner, kommer det sværeste, men også det mest indbringende stykke arbejde ...

Arbejdet med dine triggers.

Grundpille #3: Triggers

Hvis du har prøvet at spise på følelser, selvom du havde bestemt dig for "at være sund" ...

Så er det fordi, du er blevet triggered af noget i dit liv, som har væltet dig.

Børnene der gik amok, da du skulle have dem med ud af døren i morges ...

Chefen der lagde 12 kg ekstraarbejde på skrivebordet sent i eftermiddags …

Din mand der sagde noget til dig, der fik korthuset til at vælte ...

For jo flere af de her triggers, der hober sig op, jo sværere er det at tage gode beslutninger og skabe en ny fremtid.

Især hvis mad længe har været den eneste måde, du har kunne genfinde roen og dig selv på igen tidligere i dit liv.

Så der er 3 måder, du kan arbejde med dine triggers på:

1. Du kan lære at håndtere dem, når de kommer.

2. Du kan give dig selv en pause fra dem og restituere, så du får ny energi.

3. Du kan omprogrammere dem og dermed fjerne dem helt, så de ikke længere kan røre dig.

Og alt efter hvilket triggers, du har i dit liv, skal du altid være proaktiv og gå en af disse veje.

For når du lærer at arbejde effektiv og systemtisk med dine største triggers ...

Så lærer du at forblive i kontrol og tage de valg, du har det allermest fedt med, uanset hvor højt bølgerne står.

Og i synergien med "mindset" og "vaner", er det her hvor ægte, dyb transformation finder sted.

Her hvor du kommer derhen i dig selv, hvor du nu har kraften til at stå fast i orkanens øje, imens stormen raser omkring dig.

Det sted i dig selv, som vi i Transformationsakademiet kalder dit sande 'jeg', hvor du nu kan skabe den fremtid, du drømmer om i stedet for at sidde fast i fortiden.

Men ...

Det kunne jeg tale om i timevis.

Det er ikke pointen med det her opslag.

Pointen er bare at vise dig, at der er mere til opnåelsen af et varigt vægttab end bare kostplaner, kalorietælleri og rå viljestyrke.

Vi skal helt ned i dybet og arbejde med, hvem du ER 🔥

Bedste hilsner,
Christian Øyen Dam
Fysioterapeut, vanecoach, personlig træner, kostvejleder og stolt stifter af Fitnessformularen

03/09/2021

21 random ting du burde vide om opnåelsen af et VARIGT vægttab ...

1. Det kommer til at gå ca. tusind gange langsommere, end du håber på lige nu.

2. Din fremgang kommer ikke til at være lineær, det vil gå drastisk op og ned hele vejen.

3. Dit ugentlige vægttab er ikke vigtigt, det handler udelukkende om mestringen af din process.

4. Jo sødere du er imod dig selv, jo bedre vil du have det, og jo nemmere vil det blive.

5. Kost og motion er en biting, det handler om den person du bliver i processen.

6. Din største udfordring bliver at håndtere dine tanker og følelser på nye og bedre måder.

7. Fokuser på at leve dit liv og have det sjovt, jo mindre fokus på vægttab jo bedre.

8. Jo flere regler du prøver at overholde, jo sværere bliver det at overholde dem.

9. Den "perfekte" plan findes ikke, det handler om at finde DIN vej til en måde at være vedholden på.

10. Din allerstørste udvikling vil komme lige efter din allerstørste nedtur (som du vil have flere af).

11. Lange afstressende gåture uden musik i ørene kan forandre alt for dig.

12. Forventningen til dig selv om at være perfekt er din #1 største fjende.

13. Utålmodighed er din #2 største fjende.

14. For store skridt er din #3 største fjende.

15. Du vil møde nedture, der vil få dig millimeter fra at give op, men du vil fortsætte alligevel.

16. Du får først succes, når du er helt ligeglad med, hvad badevægten siger.

17. Jo hårdere du er ved dig selv, jo mere vil din underbevidsthed kæmpe imod.

18. Du skal elske det mad, du spiser, ikke bare spise det, fordi det er kalorielet.

19. Troen på at du KAN skabes ét lille bitte mikro-win af gangen.

20. Ubrydelig selvtillid skabes, når du har indsamlet 30.000 mikro-wins og anerkendt dig selv for dem.

21. Det her er ikke en periode af dit liv du arbejder med, det er resten af dit lange liv.

Og lige en bonus til at slutte af med.

22. Den største fælde du kan havne i, er at prøve at tabe dig for at blive glad.

Tro mig.

Det virker ikke.

Hvis du vænner dig selv til ikke at være glad nu, vil du heller ikke være det, HVIS du endelig taber dig.

Og jeg siger HVIS med stort, fordi ...

At det faktisk, for mig at se i hvertfald, er dediceret umuligt at opnå madro, overkomme spisning på følelser og kultivere en underbevidsthed, der hjælper dig, hvis du ikke er glad i processen.

Så fokuser på at skabe så meget selvkærlighed og glæde i dit liv NU, så alt det med maden og vægttabet bliver mere overskueligt at overkomme.

For vi spiser ikke på negative følelser, vi ikke har 😉

Bare lige et par tanker herfra.

Bedste hilsner,
Christian
Fysioterapeut, vanecoach, personlig træner, kostvejleder og stolt stifter af Fitnessformularen

11 tegn på at du sidder fast i "Den Gordiske Vægttabsknude".Som du nok ved, er en gordisk knude en knude, der ikke kan b...
02/09/2021

11 tegn på at du sidder fast i "Den Gordiske Vægttabsknude".

Som du nok ved, er en gordisk knude en knude, der ikke kan bindes op.

Et synonym for et uløseligt problem.

"Den Gordiske Vægttabsknude", er et forsøg på at tabe sig, som ligeledes heller ikke kan gå op.

I hvertfald ikke hvis målet er at kommet et sted hen i sit liv, hvor man aldrig nogensinde vil skulle behøves bekymre sig om mad og vægttab igen.

Her er 11 tegn på, at du er, eller har været, igang med et sådan vægttabsforsøg ...

Tegn #1 - Du stresser konstant over mad og vægttab

Tanker om hvad du skal spise som det næste ...

Hvad du lige har spist, du ikke skulle have spist ...

Hvad du er bange for at komme til at spise senere ...

Tankerne kører rundt på autopilot inde i dit hovede hvor end, du går.

Tegn #2 - Du spiser som du gør, KUN fordi du vil tabe dig

Ikke fordi du rent faktisk er glad for at spise på den måde.

Tegn #3 - Du er enormt hård ved dig selv

At tage "de rigtige valg" er en selvfølge for dig.

Hvad havde du forventet?

At flaget skulle rejses, og du skulle fejres hver gang, du spiste et æble?

Nej. Du roser ikke dig selv for de gode valg, du tager.

Til gengæld ...

Så slår du dig selv oven i hovedet med et baseball-bat, når det går galt.

Tegn #4 - Hverdagens fristelser SUGER din opmærksomhed til sig

Skålen med slik på arbejdet ...

Posen med chips til familiekomsammenerne ...

Mars-isene i fryseren ...

Tankerne om alle de ting, du har aftalt med dig selv, du ikke skal spise, kører altid på højtryk, når der er fristelser omkring dig.

Tegn #5 - Du er afhængig af viljestyrke og motivation

Du tager et hav af gode valg i løbet af dagen.

Men ligeså snart, du er træt, udkørt eller stresset ...

Eller ikke længere føler dig motiveret ...

Så falder du i ...

Tager hurtige nemme valg ...

Mister grebet om de aftaler, du havde med dig selv.

Uden viljestyrke og motivation på tanken går det hurtigt ned af bakke.

Tegn #6 - Du føler aldrig rigtig, du gør det godt nok

Du har altid en følelse af, at kunne gøre det bedre.

Kun meget få dage i træk, kan du føle dig helt tilfreds med din indsats, før du igen ikke føler, du gør det godt nok.

Tegn #7 - Følelser har en stor indvirken på dine madvalg

Hvis du kæmper med noget svært, der vækker følelser, der er svære at rumme ...

Om det er ensomhed, tristhed, vrede, rastløshed eller bare et mildt ubehag ...

Så bruger du, bevidst eller underbevidst, mad til at slippe væk fra følelserne.

Tegn #8 - Du har dårlig samvittighed min. én gang om dagen

Om det er fordi, du er kommet til at spise for meget ...

Fordi du er "faldet i" ...

Eller fordi du har skuffet dig selv på en eller anden måde ...

Så er dårlig samvittighed og afmagt over dig selv og de valg, du tager, en fast del af hverdagen.

Tegn #9 - Du har prøvet at få styr på det her aspekt af dig liv LÆNGE

Det her er ikke første gang, du er har prøvet at tabe dig.

Du har efterhånden prøvet det meste.

Kostplaner, kalorietælleri, slankekure ...

Selv "sund fornuft" uden restriktioner.

Men intet af det har givet dig holdbare resultater med tiden.

Du kæmper stadig hver dag.

Tegn #10 - Du er i tvivl, om det du gør, nu også er det rigtigte

Selvfølgelig ved du godt, du skal i kalorieunderskud.

Spise mindre og motionere mere (verdens værste vægttabsråd btw).

Men du har svært ved at se, hvordan du skal finde en naturlig rytme, der virker, og som du trives i.

Tegn #11 - Inderst inde tror du ikke på, at du kommer til at få succes

Det kan godt være, du prøver at overbevise dig om, at du tror på det.

Men dybt inde er du bange for, det aldrig kommer til at lykkes.

At du er dømt til at slå dig til tåls med, at det her bare er sådan, du må have det, resten af livet.

Og på en foruroligende måde, ender den her tanke altid med at manifestere en virkelighed, som får den til at gro sig endnu stærkere.

Så ...

Lad mig høre.

Hvilke af de her tegn, kan du nikke mest genkendende til?

Lad mig høre i kommentar herunder.

Og husk, der er en vej ud af det her.

Og du skal nok finde den.

Jeg vil i hvertfald gøre mit for det.

- Christian

Fysioterapeut, vanecoach, personlig træner, kostvejleder og stolt stifter af Fitnessformularen

VARIGT vægttab starter ikke i træningscentret.Heller ikke på tallerken.Det starter i vores tanker ...Hver dag tænker vi ...
01/09/2021

VARIGT vægttab starter ikke i træningscentret.

Heller ikke på tallerken.

Det starter i vores tanker ...

Hver dag tænker vi nemlig ca. 6000 tanker.

Hvoraf ca. 90% er de samme, vi også tænkte i går.

De samme tanker om hvad der er svært i vores liv.

De samme tanker om vores mål og drømme.

Og hvis man gerne vil tabe sig, de samme tanker om mad og vægttab.

"Øv, hvor er jeg træt af min krop og min vægt."

"Jeg vil så gerne ændre det."

"Hvor var det også dumt, jeg faldt i i går."

"Jeg tager mig f€%&ing sammen i dag!”

** 8 timer senere **

"Puha, sikke en dag, jeg har brug for at slappe af nu."

“Men aftensmad … og opvaskeren er ikke tømt.”

“Og min chef … tror hun, jeg er en maskine.”

"Ov, der er Marabou i køleskabet, kan jeg se."

"Ej, det er også for dumt."

"Jeg taber mig aldrig, hvis jeg ikke tager mig sammen."

Og de her tanker der kører på repeat omkring mad og vægttab hele dagen …

Det her enorme stress …

Dræner os langsomt for viljestyrke, indtil vi har et svagt øjeblik og falder i.

Ligesom vi er vant til.

Vi snacker alligevel, selvom vi prøver at lade være.

Spiser på følelser, vi ikke længere kan rumme.

Giver op og gentager de handlinger, vi havde svoret, vi ville stoppe med tusind gange.

Og når den her adfærd så er gentaget længe nok, bliver den til vaner.

Dvs. automatiske ureflekterede gentagelser af den samme adfærd, vi også udviste i går.

Og de samme vaner fører nu til de samme historier.

Historien om, at vi ikke kan finde ud af det.

Historien om, at vi nok er dømt til at forblive i vores smertelige situation.

Og de her og historier, fører så til de samme følelser.

Frustration.

Håbløshed.

Tristhed.

Og hvad fører de her følelser så til?

Nemlig.

De præcis samme tanker du også havde i går.

“Jeg taber mig aldrig.”

“Jeg skal f #%$ng tage mig sammen nu.”

“Jeg rør ikke chokolade resten af ugen.”

Og så sidder vi pludselig godt og grundigt fast i saksen.

For medmindre vi begynder at tænke over, hvad det normalt er, vi tænker ...

(Læs det her 5 gange).

Og på den måde afbryder det her automatiske program med nye tanker, omkring de tanker, vi normalt ikke engang tænker over, vi tænker ...

(Nu bliver vi meta).

Så vil det her forudsigelige automatiske program, vi sidder fast i, blive ved med bestemme vores fremtid.

Så lad os blive helt praktiske engang for det er et avanceret emne det her …

Næste gang du kan mærke, at du begynder at stresse over mad og vægttab ...

Så stop op ...

Træk vejret dybt ned i maven ...

Og observer hvad det egentlig er, du tænker.

For når du observerer dine tanker på den her måde ...

Så skaber du et split i din bevidsthed, hvor du ikke længere sidder bagbundet på bagsædet, imens de samme automatiske tanker starter den samme automatiske kædereaktion af handlinger.

For du er nu den højere del af dig selv, der observerer de her tanker.

Fra dit sande 'jeg', som vi kalder det i Transformationsakademiet.

Og når du pludselig formår at gøre det ...

Stå midt i orkanens øje, imens de her tanker, der hele tiden har kørt på repeat forsøger at få dig til at tage de samme handlinger, du plejer ...

Uden at tage handling på dem, men bare tillade dem at vride sig og skabe sig, som et lille trodsigt 5 årigt barn, du passer kærligt på …

Så vil du bemærke, at stormen stille og roligt begynder at gå i sig selv igen.

Der bliver helt stille indeni.

Og nu begynder det hele at blive en del sjovere.

For tænk, hvis du i stedet for at være et intetanende offer for tanker som:

"Nej, nu tager jeg mig sammen, jeg vil IKKE falde i igen idag! Men jeg kan jo ikke.”

Proaktivt gik ind og tænkte:

"Hvor er jeg sej, at jeg kan tillade sukkertrangen at rase, imens mine tanker fortæller mig, at jeg bliver nødt til at gå hen og rode i slikskuffen ... det er power det her. Jeg kan endda være i den her følelse af ubehag samtidig og tillade alt det her at ske i mig. Damn, jeg er i kontrol."

Hvordan ville det, med tiden, påvirke din adfærd?

Dine vaner?

Dine historier?

Dine følelser?

Address


Alerts

Be the first to know and let us send you an email when Linn Abildtrup I Fitnessformularen posts news and promotions. Your email address will not be used for any other purpose, and you can unsubscribe at any time.

Shortcuts

  • Want your practice to be the top-listed Clinic?

Share