04/11/2026
HVORDAN ER VI SAMMEN, NÅR DEMENS BLIVER EN DEL AF LIVET?
Den 3. november 2026 havde DOF- Sandvig Folkeoplysning inviteret Gitte Mørch Henriksen til at holde foredrag om demens, relationer og vores måde at være sammen på.
Et fantastisk foredrag, som langt flere burde opleve!
Gitte er socialpædagog, Marte Meo-supervisor, forfatter og foredragsholder og har arbejdet med mennesker og demens i mere end 30 år.
Det blev et fantastisk foredrag fyldt med varme, humor, eftertænksomhed og ikke mindst gode råd, som vi alle kan bruge.
Jeg vil gerne dele nogle af de budskaber, jeg tog med mig hjem.
Vi skal gøre noget SAMMEN MED – ikke bare FOR.
Når et menneske får demens, kommer vi let til at overtage opgaverne. Vi vil jo gerne hjælpe. Men måske skal vi i stedet give tid og mulighed for, at personen selv kan være med.
Stil færre spørgsmål – og brug venlige ord.
I stedet for at spørge:
"Har du sovet godt? Vil du have kaffe? Eller vil du have tøj på først?"
Kan vi sige:
"Du ser ud til at have sovet godt. Jeg er så kaffetørstig. Måske trænger du også til en kop kaffe."
Små ændringer i vores ord kan skabe større tryghed.
Følelserne husker – også når hukommelsen svigter.
Når et menneske med demens siger: "Jeg vil hjem", hjælper det sjældent at svare: "Jamen, du er jo hjemme!"
Prøv i stedet at møde følelsen:
"Det kan jeg godt forstå. Jeg vil også gerne hjem, når jeg har været ude."
Brug sansepiller!
Nej, det er ikke medicin, men små oplevelser, der skaber glæde. Musik, sang, duften af kaffe, en hånd at holde i eller noget dejligt at smage på.
Find menneskets geni-zone.
Alle er gode til noget – også mennesker med demens. Find det, der stadig lykkes, og giv ros og anerkendelse.
Og så var der nogle af Gittes dejlige sætninger, som virkelig satte tankerne i gang:
❤️ "Stemning smitter mere end influenza."
❤️ "Er dit hoved i det samme rum som dine fødder?"
❤️ "Mød følelsen i følelsen."
❤️ "Alting er som aldrig før, når demens bliver en del af livet."
Og ikke mindst:
"Vi skal kunne være sammen, før vi kan bære sammen."
Jeg gik hjem med mange tanker og en endnu større forståelse for, hvor meget de små ting betyder.
Et smil, et venligt ord, øjenkontakt, et lille nik og tid til at være sammen.
Vi kan ikke fjerne demenssygdommen, men vi kan være med til at skabe tryghed, glæde og gode øjeblikke.
Jeg ville ønske, at alle, der på den ene eller anden måde har demens inde på livet, fik mulighed for at høre Gitte Mørch Henriksen.
For det handler ikke kun om demens. Det handler om, hvordan vi er mennesker sammen.
Jeg satser på, vi får mulighed for at invitere Gitte en anden gang i det nye år.
