20/08/2026
✨ Tværfagligt fokus ✨ Mød vores frivilligkoordinator Tanja, der har en central rolle i hverdagen på hospice og er med til at sikre, at huset fungerer smidigt og sammenhængende. Rollen omfatter koordinering af frivillige, planlægning af vagtplaner, afholdelse af arrangementer, introduktion af nye frivillige og løbende støtte og sparring til den frivillige gruppe.
Samtidig varetager Tanja vigtige sekretæropgaver, som er afgørende for husets daglige flow. Det gælder blandt andet modtagelse af patienter og pårørende, telefonbetjening og administration i Sundhedsplatformen, hvor henvisninger håndteres, patienter registreres, dokumenter indscannes og data indberettes. Disse opgaver er med til at sikre, at både patientforløb og arbejdsgange fungerer trygt og effektivt.
❤️ Med et stærkt overblik, sans for koordinering og fokus på både mennesker og processer er Tanja en vigtig nøgleperson, der bidrager til den omsorg og kvalitet, som kendetegner Hospice Sjælland.