23/09/2026
Nu er der kun små to uger til den første af efterårets "Magiske Mandage" i min klinik i Torvegade 8 i Skive, og jeg glæder mig!
Vi begynder 5. oktober kl. 19 med en meditation, jeg har lavet rigtig mange gange, også i de seneste måneder. Den er åndedrætsbaseret, og de af jer, der var til magiske mandage i 2024, vil kunne genkende den. Det er "en man mærker". Hos mange kommer kroppen til at summe lystigt, vi slipper en masse spændinger, angst og "tænkeenergi", styrker den vigtige vagusnerve m.v.
Efter en pause, hvor vi fordøjer oplevelsen og hygger med te, kaffe, vin og småhaps, guider jeg en gruppehypnose. Det er en rigtig god mulighed for at prøve, hvordan det opleves at være i hypnose, hvis du ikke har prøvet det før, og hvis du har, kan du sikkert genkende den meget behagelige fornemmelse af dyb afslapning, og du får også mulighed for at arbejde med noget, du gerne vil forandre hos dig selv.
Bagefter er der igen tid til fordøjelse, spørgsmål og hygge, indtil vi slutter senest kl. 22.
Alt dette for 100 kr., som betales ved indgangen. Tilmelding er nødvendig, da vi kun kan være 8 - allerhøjst 10 personer til meditationen, der foregår liggende. Husk at medbringe liggeunderlag eller lignende og måske et tæppe.
Du kan tilmelde dig på telefon/sms: 60843701 eller e-mail: [email protected]
Bedste hilsner
Per Nielsen⭐️