27/10/2026
Måske kunne svaret også hjælpe dig? ❤️
Svangerskabsforgiftning kan udvikle sig under graviditeten, og det er vigtigt at kende kroppens signaler. Symptomerne kan udvikle sig over tid, men også opstå forholdsvis hurtigt.
Symptomer, du skal reagere på:
• Vedvarende hovedpine
• Synsforstyrrelser – f.eks. flimren, lysglimt eller sløret syn
• Smerter øverst i maven, især under højre ribbenskant (som i beskeden ❤️)
• Hævelse i ben, hænder, ansigt
Højt blodtryk og protein i urinen er også vigtige tegn på svangerskabsforgiftning, men det er ikke sikkert at du kan mærke disse symptomer.
Hvad skal du så gøre, hvis du oplever symptomerne?
Kontakt dit fødested med det samme, hvis du har symptomer, som giver mistanke om svangerskabsforgiftning. Du skal tjekkes og du skal ikke vente på din næste jordemoderkonsultation, hvis du er bekymret.
Du behøver ikke have alle symptomerne for at reagere – og du behøver ikke selv vurdere, om det er svangerskabsforgiftning.
Som jordemoder vil jeg altid opfordre dig til at tage dine symptomer alvorligt. Det er bedre at blive undersøgt én gang for meget end én gang for lidt ❤️