Nikoline Kitsja

03/10/2026

Måske har du ikke brug for at lære at være mere rolig!❗️Måske har du været rolig alt for længe🔥

Jeg møder mange mennesker, som er virkelig gode til at bevare roen🧘‍♀️

De råber ikke, og de laver ikke scener. De bliver sjældent sådan rigtigt vrede.. Til gengæld går de hjem med en knude i maven og gennemgår samtalen igen og igen😮‍💨 Tænker på det, de skulle have sagt. Eller opdager flere timer senere, at de faktisk slet ikke havde lyst til det, de sagde ja til.. 😐

Hvis du gennem livet har lært, at relationel tryghed kræver, at du dæmper dig selv, ja, så bliver tilpasning en ret genial overlevelsesstrategi🤓🧠

❗️Du mærker egentlig et nej, men du siger ja.
❗️Du bliver vred, men smiler.
❗️Du bliver såret, men siger “det er fint”.
❗️Du mærker impulsen til at protestere, gå din vej eller sige STOP, men kroppen bremser dig.

Og udefra kan det jo godt ligne ro🧘‍♀️

Men regulering er IKKE det samme som at være rolig!❤️

Et fleksibelt nervesystem skal kunne bevæge sig. OP OG NED💪🏼❤️ Vi skal kunne mobilisere energi, når noget kræver handling, beskyttelse eller grænsesætning, og kunne finde tilbage igen bagefter.

Derfor kan jeg godt blive lidt træt af fortællingen om, at vi bare skal “få ro på nervesystemet”.

For måske har du ikke brug for endnu en øvelse i at gøre dig mindre. Måske har du brug for at øve dig i at UDTRYKKE dig💃🧑‍🩰🙋🏼‍♀️🙎‍♂️

Og nej. Det betyder ikke, at vi skal råbe ad andre, smække med døren og kalde det nervesystemarbejde😅

At mærke aggression og vrede er ikke det samme som at være aggressiv og gå i affekt❗️

Det kan være at mærke et tydeligt NEJ og faktisk sige det. At mærke vreden uden straks at forklare den væk. At sige “det gjorde mig faktisk ked af det” i stedet for “pyt”. At tage et skridt tilbage. Sætte en grænse. Bede om noget. Protestere. Tage plads❤️

Det er også nervesystemarbejde - i høj grad🔥

Målet er ikke et menneske, der aldrig bliver aktiveret. Målet er IKKE et menneske som kN rumme alting. Målet er større fleksibilitet og kapacitet. At du kan mærke min vrede uden at blive overtaget af den. At du kan beskytte dig selv uden at skade dig. At du kan sige nej og stadig være i kontakt med dig selv og din krop🧠❤️🫀

02/10/2026

Du tiltrækkes ikke nødvendigvis af følelsesmæssigt utilgængelige mennesker, fordi du er “uheldig”. Nogle gange føles de bare velkendte💁🏼‍♀️

Hvis du som barn lærte, at kærlighed var noget, du skulle arbejde for, vente på eller tilpasse dig for at få, kan du tage den erfaring med dig ind i dine voksne relationer👧🧑

Men ikke som en bevidst tanke!🙏🏼 Du går jo ikke rundt og tænker: “Ham eller hende dér virker dejligt følelsesmæssigt utilgængelig. Ham/hende tager jeg.”🙈

Nej.. Tværtimod🙏🏼

Du mærker måske en voldsom kemi. En følelse af “vi hører sammen”. Du bliver optaget af, om personen kan lide dig. Du analyserer jeres beskeder, og mærker en bestemt form for lettelse når du er tæt med personen.

Og ja.. det kan føles som forelskelse. Som om I “hører sammen”.

Men nogle gange er det ikke kun forelskelse, du mærker. Det er også dit tilknytningssystem, der bliver aktiveret❗️

Hvis nærhed tidligt i livet var forbundet med uforudsigelighed, følelsesmæssigt fravær eller oplevelsen af at skulle gøre noget for at bevare kontakten, kan netop dén dynamik føles genkendelig senere i livet..

Ikke fordi du ønsker at blive forladt. Men fordi nervesystemet ikke kun orienterer sig mod det, der er godt for os. Det orienterer sig også mod det, det allerede kender. (Det velkendte kan føles trygt).

-Og så sker der noget interessant:

Et menneske, der er stabilt, tydeligt og følelsesmæssigt tilgængeligt, kan faktisk føles mindre intenst. Måske næsten lidt kedeligt. Der er ingen jagt. Ingen konstant aflæsning. Ingen store følelsesmæssige udsving mellem “nu har jeg dig” og “nu mister jeg dig.”

Så nogle gange kommer vi til at forveksle aktivering/overlevelse med kemi og uforudsigelighed med passion.

Det betyder selvfølgelig ikke, at al stærk kemi skyldes traumer, eller at vores barndom bestemmer, hvem vi forelsker os i. Så simple er vi mennesker heldigvis ikke❤️

Men måske er det værd at spørge sig selv:

Er det kun mennesket, jeg er tiltrukket af? Eller er der også noget ved dynamikken mellem os, som min krop allerede kender rigtig godt?

For det velkendte og det trygge er ikke altid det samme❤️‍🩹

27/09/2026

Som formand for Foreningen af Danske Psykoterapeuter er det vigtigt for mig, at borgere og klienter kan gennemskue, hvilken uddannelse deres psykoterapeut har, og hvilke faglige krav vedkommende arbejder efter.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har gjort det klart, at private aktører ikke kan niveauvurdere en dansk uddannelse i forhold til den danske kvalifikationsramme. En uddannelse kan heller ikke niveauvurderes direkte i forhold til den europæiske referenceramme, EQF. Den danske ordning for private uddannelser går gennem Akkrediteringskontoret i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. (Citat ufsn.dk)

Derfor arbejder jeg for, at psykoterapeutuddannelser i FaDP søger niveauvurdering gennem den danske ordning gennem Akkrediteringskontoret i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, og at vi stiller tydelige krav til psykoterapeuternes uddannelse, etik og kliniske praksis. Styrelsen for Patientsikkerheds REG-ordning er en særskilt registreringsordning med minimumskrav til blandt andet uddannelse og god klinisk praksis.

Det handler om tillid og retssikkerhed. Borgere skal kunne se, hvad en uddannelse og en registrering faktisk dokumenterer. Og når vi vil samarbejde med det danske sundhedsvæsen, skal vi kunne stå klart på mål for vores faglighed og at det er under dansk lovgivning

Formand
Michael Molin
Foreningen af Danske Psykoterapeuter

12/09/2026

❤️

14/08/2026

Jeg ser og oplever dette oftere og oftere - vær opmærksom på det og pas på jer selv🩷

Halvdelen af Gen Z bruger ChatGPT til at rådgive dem i relationer. Det gjorde Womans journalist Trina Nielsen også. Og det fungerede rigtig godt til en start – lige indtil hun så, hvad den gjorde.

Læs eller genlæs

29/06/2026

Nogle ting kan vi ikke altid forklare med ord🧠🎨

Ikke fordi vi ikke forstår dem. Men fordi de ligger et andet sted i os end sproget. I kroppen. I minderne. I det, vi mærker som en stemning, en længsel, en knude i maven eller en sorg, der dukker op uden helt at spørge om lov.

Dette billede kom frem i en tegneterapeutisk proces🎨✨

Et stort træ med dybe, vilde rødder. En stamme med et lille hjerte i midten. Grene, der strækker sig langt ud i alle retninger. Små træer omkring det store. Nogle som mennesker, der stadig står omkring os. Andre som dem, der ikke længere er her, men som stadig lever i vores indre landskab.

Og ringene omkring dem er ikke en grænse. De er mere som bevægelse. Kredse. Forbindelser. Noget, der fortsætter mellem os, også når et menneske ikke længere kan stå ved siden af os fysisk🌥️

Det er noget af det, kunstterapi kan🙌🏼

Ikke fordi et billede nødvendigvis skal analyseres til døde eller have én rigtig betydning. Men fordi hænderne nogle gange ved noget, før hovedet gør. Fordi farver, former, symboler og bevægelser kan give adgang til det, der endnu ikke har fået et sprog✨🎨🩷💪🏼

Vi kan komme ind i terapi og fortælle, at vi har det fint. At vi er videre. At vi ikke rigtig ved, hvorfor kroppen larmer, eller hvorfor bestemte situationer stadig rammer os så hårdt..
I denne session var der en “opgave”. At tegne sig selv om et træ. Og midt i processen dukker ting op.

Et hjerte midt i en mørk stamme.

Rødder, der fylder mere end kronen.

Mennesker, vi savner, og mennesker vi stadig prøver at holde tæt på.

Kunstterapi handler ikke om at kunne tegne. Det handler om at få lov til at udtrykke det, som ikke altid lader sig forklare. Og nogle gange kan et enkelt billede åbne en dør ind til noget, vi har båret alene meget længe. 🎨