19/06/2026
Supervision er ikke kun til medarbejderen, det er også en investering i borgerens udvikling.
Når komplekse borgersager fylder i hverdagen, kan udfordringen sjældent løses gennem flere handleplaner, flere møder eller mere dokumentation alene.
Ofte opstår de største forandringer, når medarbejdere og ledelse får mulighed for at stoppe op og undersøge, hvad der faktisk sker i relationen mellem borger, medarbejder og organisation.
I supervision arbejder vi med at skabe fælles forståelse, fælles sprog og fælles retning.
Vi undersøger blandt andet:
▪️Hvad forsøger borgerens adfærd at fortælle os?
Der er altid en god årsag, til borgerens adfærd.
▪️ Hvilke relationelle mønstre opstår i samarbejdet?
Vi kigger på vores gennogram, og opdager hvad der kommer i spil imellem borger og medarbejdere.
▪️ Hvordan skaber vi en indsats, der både er fagligt bæredygtig og udviklende for borgeren?
Når medarbejdere står i afmagt, frustration eller fastlåste mønstre, er det sjældent et tegn på manglende faglighed. Tværtimod er det ofte et signal om, at sagen kalder på refleksion, perspektivskifte og fælles faglig forankring.
Vi ønsker at hjælpe borgeren med at forstå sig selv - derfor er det vigtigt, at vi som medarbejder, også forstår os selv.
Hos Viveka Konsulenthus tilbyder vi både case- og processupervision med afsæt i traumeforståelse, tilknytning, mentalisering og integral psykoterapi.
Målet er ikke blot at forstå borgeren bedre.
Målet er at styrke den samlede indsats omkring borgeren. Dét gør vi ved at forstå os selv bedre.