26/10/2026
Når samfundets tempo spiser vores nære relationer.
Dansk Psykoterapeutforening har netop udgivet en ny medlemsundersøgelse for 2026, og tallene giver et fascinerende og tankevækkende indblik i vores mentale sundhed lige nu.
Mens angst (67,5 %) og livskriser (62,5 %) fortsat topper listen, er der sket et markant skred på bare to år: Familieproblemer er rykket fra en 7. plads i 2024 helt op på en 3. plads i dag. Hele 56 % af terapeuterne møder nu dette i terapilokalet.
Dykker vi ned i sociologien, giver den tyske sociolog Hartmut Rosa os en præcis forklaring på, hvorfor det sker lige nu.
Rosa taler om social acceleration – idéen om, at alt i det moderne samfund (teknologi, forandringer og vores livstempo) bevæger sig hurtigere og hurtigere. Det skaber et konstant krydspres, som har direkte konsekvenser for vores biologi.
Vores nervesystem er evolutionært skabt til perioder med akut stress efterfulgt af dyb ro, men i et accelererende samfund er trussels- og præstationssystemet aktiveret stort set hele tiden. Det konstante alarmberedskab dræner vores mentale ressourcer og efterlader kroppen i en tilstand af kronisk overbelastning.
Når nervesystemet kører i så højt et gear, mister vi det, Rosa kalder resonans – den dybe, meningsfulde og levende forbindelse til os selv og dem omkring os. Det biologiske overskud til empati og rummelighed svinder ind, og der opstår en form for fremmedgørelse, hvor hverdagen bliver mekanisk, og vi blot overlever ved at krydse to-do-lister af.
Det rammer uundgåeligt vores allernærmeste relationer. Når to overstimulerede nervesystemer mødes derhjemme, skal der uendeligt lidt til, før bægeret flyder over. Vi mister tålmodigheden ved middagsbordet, og uoverensstemmelser i familien eller parforholdet eskalerer hurtigere til konflikter, fordi vores indre alarmsystem tolker små uenigheder som deciderede trusler.
Stigningen i familieproblemer i 2026-undersøgelsen, tror jeg, er et klart symptom på, at det opskruede samfundstempo har flyttet sig fra det enkelte individ og direkte ind i stuerne.
Det positive er dog, at flere søger hjælp til par- og familieterapi. Jeg håber, det viser, at vi midt i accelerationen forsøger at slå bremsen i og beskytte de nære relationer. Vi ønsker at kæmpe for dem, og det kræver, at vi tør stoppe op, berolige vores nervesystemer og genfinde den resonans, som det moderne tempo ellers truer med at opsluge.
Hvad tænker du om udviklingen? Mærker du også, hvordan samfundets tempo kan gøre det sværere at holde balancen, roen og nærværet derhjemme?