02/06/2026
Efter 3 fantastiske dage til special olympics idrætsfestival - hvor vi fik brugt kroppen, krammede og var sammen med de bedste kammerater - er jeg nu helt klar med dette nye kursus :-)
Krop, Kram og Kammerater - et nyt kursus for jer der arbejder på bosteder, STU, beskyttet beskæftigelse mm.
Dette praksisnære kursus retter sig helt særligt mod, hvordan vi kan sætte et tydeligt fokus på trivsel og sundhed hos børn og voksne med udviklingshandicap - jeg kalder det Krop, Kram og Kammerater - har du brugt din krop idag, har du fået et kram i dag og har du været sammen med dine kammerater i dag?
I mit arbejde som håndboldtræner for AB håndbold specials og tidligere landstræner for Special Olympics damelandsholdet, har jeg siden 2016 haft en helt særlig interesse i at sætte et evidensbaseret, neurofysiologisk fokus på trivsel og sundhed hos børn og voksne med udviklingshandicap.
På dette kursus kommer vi ind på de neurofysiologiske konsekvenser i relation til udviklingshandicap, vi kigger ind i hjernen og sætter fokus på de neurofysiologiske udfordringer der er i relation til regulering og eksekutive funktioner.
Vi snakker om mulige neurofysiologiske løsninger på nedsmeltninger.
Trivsel og sundhed kan mærkes i kroppen, det påvirkes af tankerne og af hvem vi er sammen med - det hedder et bio-psyko-socialt perspektiv på trivsel og sundhed. Pædagoger og lærere er allerede rigtig dygtige til at favne det psyko-sociale, jeg kommer med en “neurofysiologisk maggi-terning”, det lægger fokus på de biologiske forudsætninger og muligheder for trivsel og regulering.
Alt dette er helt centralt for de neurofysiologiske forudsætninger for trivsel og regulering af nervesystemet.
Kurset strækker sig over 1 1/2 dag.
Læs mere på https://pernillefys.dk/kropkramogkammerater - link i bio :)
Jeg arbejder med de fysiologiske aftryk den mentale sundhed sætter i kroppen - herunder konsekvenser for bindevævet og for hjernens fysiologi og anatomi. Både hos børn og voksne. Derudover afholder jeg kurser, workshops og foredrag.