04/09/2026
Da Dagmarsminde åbnede i 2016, fik hver fjerde plejehjemsbeboer med demens i Danmark antipsykotisk medicin (sådan er det stadig). Derfor er mange af vores beboere gennem årene også flyttet ind med antipsykotisk medicin.
Indtil videre er det lykkedes os, i tæt samarbejde med lægen, at trappe den type medicin helt ud🙏
Det samme gælder antidepressiv medicin og fast smertestillende medicin. Samtidig gennemgår vi løbende den øvrige medicin og skruer ned eller fjerner det, der viser sig ikke længere at være nødvendigt.
Og måske er det vigtigste, vi har lært gennem de sidste 10 år, at det faktisk ikke er så svært, som man skulle tro☀️😍
Det kræver selvfølgelig, at man tror på, at omsorgen virker og tør gå 100% den vej❤️
Vi prøver at forstå, hvad der ligger bag uro, tristhed, søvnløshed eller smerter. Og så erstatter vi, hvor det er muligt, medicinen med noget af det mest naturlige, vi har. Dvs. nærvær, bevægelse, musik, natur, ro, genkendelighed og det at høre til i et fællesskab👭👫👬🏡💞
Vi er ikke imod medicin, men vi går op i, at medicinen ikke skal forringe den tid, beboerne har tilbage i livet. Med bivirkninger eller sløvende virkning uden grund. Medicin skal kun bruges, når den er nødvendig og gør noget godt for den enkelte.
Det behov opstår for det meste hos beboerne i den aller sidste del af livet. Men indtil da gør vi alt for, at de kan leve deres liv med så få medicinske påvirkninger af krop og sind som muligt🥰💚