07/09/2026
⚡️ONDT I RYGGEN?⚡️
1,7 millioner danskere døjer med rygsmerter. Smerter i ryggen er således en af de hyppigste årsager til sygemelding og kontakt til sundhedsvæsenet. Og vi har nok alle prøvet at have ondt i ryggen på et tidspunkt i vores liv 😨
I langt de fleste tilfælde er der dog tale om helt ufarlige smerter. Hvis vi efter den indledende undersøgelse finder noget, der giver anledning til et lægebesøg, så sender vi dig naturligvis retur igen.
Desværre findes der ikke én rygøvelse, som virker for alle.
Her kommer forskningens tre bedste råd til hvad der virker på den lange bane:
✅ Bevægelse i hverdagen! Det kan være en gåtur, cykeltur eller en løbetur. Vælg den aktivitet du synes er sjovest 😉 En aktiv krop er en sund krop. Fysisk aktivitet og træning kan forebygge og behandle en lang række sygdomme, herunder også rygsmerter. Det er helt ok, at ryggen er lidt øm efter træning - det er kun naturligt.
✅ Viden om smerter! At ryggen gør ondt en gang i mellem betyder sjældent at den er skadet eller at noget er gået i stykker inde i ryggen. Ryggen er stærk og skabt til at blive brugt. Den bliver heller ikke gradvist dårligere for hver gang du har smerter.
✅ Sund livsstil! Mange ting, som du måske ikke lige tænker over, kan påvirke dine rygsmerter. Det kan være din søvn, dit stressniveau, om du ryger, om du har gode sociale relationer mm. Forskning viser nemlig, at man har mindre ondt i ryggen, hvis man har en sund livsstil og hvis man har mange og gode sociale relationer.
Det der sker i hjernen kan være ligeså vigtigt, som det der sker i ryggen. For hjernen kan skrue op for smerte, og den kan skrue ned for smerte. Noget af det der påvirker om hjernen skruer ned for smerte, er fx om man har et optimistisk livssyn 😃
Her på klinikken tilbyder vi undersøgelse, behandling og træning uanset om du døjer med akutte rygsmerter, eller om du har lidt af ryggener i mange år.
Vi har ligeledes ryghold flere gange om ugen 💪 Træningen tilpasses dig og din ryg.
📱 Book tid online her: https://www.ribe-fysioterapi.dk/kontakt/online-booking.aspx
Eller kontakt os på:
📞 75423039
📧 [email protected]