24/06/2026
Bo er blevet optaget som PhD-studerende!
De fleste af mine patienter ved nok godt, at jeg er lidt nørdet – jeg har kastet mig ud i først diplomuddannelse som osteopat, så master i osteopati, og nu har jeg fået chancen for at lave en ph.d. i England.
Alt kontorarbejdet foregår her i Danmark, så I slipper ikke for mig, men der vil være perioder hvor jeg skal være i Bournemouth og der vil være fagligt krævende perioder, så jeg kommer til at gå ned i tid på klinikken selvom jeg går op i tid arbejdsmæssigt 😁
Det er en meget praksisnær forskning jeg kaster mig ud i, og både jeg og kollegerne vil have glæde af viden om den nyeste forskning indenfor kroniske smerter og funktionelle lidelser, så i sidste ende skulle det også gerne komme vores patienter og lokalområdet til gavn 😍