01/10/2026
I dag er det 9 år siden, jeg tog springet og blev selvstændig🙌🏾🎊
9 år.
9 år med mennesker, relationer, livshistorier, tårer, grin, tvivl, mod og forandring.
9 år, hvor jeg har fået lov til at møde mennesker i noget af det mest sårbare, de står i – og være med, når noget begynder at flytte sig.
Men det har også været 9 år, hvor jeg selv har flyttet mig.
Jeg har lært, fejlet, prøvet igen, sagt ja, sagt nej, skiftet retning og fundet mere og mere hjem i den måde, jeg gerne vil arbejde på. Hvor jeg kan være autentisk.
Fra de første skridt som selvstændig i et fælleskab til i dag, hvor jeg står med min helt egen klinik på Østerbro i Aalborg, føles det næsten lidt vildt at se tilbage.
Jeg er både stolt, taknemmelig og lidt rørt.
For det her er ikke bare et arbejde for mig.
Det handler om mennesker.
Om relationer.
Om at turde være ærlig.
Om at forstå det, der ligger bag det, vi gør.
Og om at skabe et rum, hvor man ikke behøver være andet end den, man er.
9 år.
Og jeg er bestemt ikke færdig endnu.
Tak til alle jer, der gennem årene har været en del af rejsen – klienter, samarbejdspartnere, kolleger, netværk og jer, der følger med her.
Jeg glæder mig til næste kapitel og til at tage hul på mit 10. år som selvstændig terapeut. Kan slet ikke vente.
Kh Janani
📸 Billedet er taget for 9 år siden i min første bette klinik i Aabybro. Stolen er den samme og den skal selvfølgelig med på Østerbro.