28/08/2026
Nu troede jeg lige, jeg havde forstået, hvordan livet fungerer.
Nu havde jeg lige fået styr på alt det, jeg ikke havde styr på, da jeg var yngre
Nu så jeg frem til at leve et liv, som jeg vidste fungerede og mestrede.
Men vupti, så blev spillereglerne ændret, og jeg var SLET ikke forberedt!
Jeg kan ikke længere følge med i det høje tempo, jeg tidligere kunne
Jeg kan ikke længere overskue alt det, der før var naturligt for mig at tage mig af
Min krop er blevet gammel og stiv over night
Og min mand suser stadig afsted som én på 25. Hva’ f….. sker der?!?!
Kan du kende dig selv i ovenstående?
Mit bud er, at du har levet et liv, hvor du har levet op til din egen forestilling om andres forventninger til dig. -Og måske også dine egne (høje) forventninger til dig selv.
Det er krævende og udmattende. Nu er det måske tid til at sadle om. Slippe forestillingen om, at du kan alt og skal alt. Sige ‘Nej’, ‘Næ’, ‘Det ved jeg ikke’, ‘Måske’, ‘Nå’.
Du behøver faktisk ikke at løse alle problemer.
Du kan overlade det høje tempo til dem, der har energien.
Find roen i dig selv og nyd al den indsigt og visdom, du har samlet sammen indtil nu. Vær det rolige, dybe hav, dine børn kan sejle hen til og fiske vejledning i, når de har behov for det.
Der er ikke noget galt med dig eller verden. Du har bare brug for noget andet end tidligere, og du har noget andet at tilbyde. Det er også udvikling.
Rigtig god weekend 😊