Hvad er åbningstiderne?

Mandag 17:00 - 21:00 Tirsdag 17:00 - 21:00 Onsdag 17:00 - 21:00 Torsdag 17:00 - 21:00 Fredag 16:00 - 21:00 Lørdag 10:00 - 16:00 Søndag 10:00 - 21:00

Kallesøe Terapi

Hjem
Danmark
Esbjerg
Kallesøe Terapi

Ring Rutevejledning Website Kontakt praksissen

Psykoterapeut MPF

Psykoterapi til dig der ønsker at skabe en forandring.

Jeg arbejder i min klinik i Esbjerg Ø med mennesker med mange livstemaer: stress, udbrændthed, partnervold, familiedynamikker og unge. Sessions foregår fra kl. 17.00 på hverdage med sidste starttid kl. 19.00 på hverdage eller i weekends efter aftale.

07/10/2026

Unge og ensomhed – når man føler sig alene, også blandt andre

Ensomhed blandt unge er ikke et lille problem i Danmark. Det er et voksende fænomen, som rammer langt flere end man tror – også dem der ser ud til at have “styr på det”.

Forskning viser, at 17 procent af unge mellem 16 og 24 år føler sig svært ensomme . Det er en tredobling siden 2013.
Og hele 73 procent af unge mellem 16 og 19 år oplever ensomhed, uanset om de er alene eller sammen med andre .

En nyere rapport viser også, at 32 procent af unge mellem 18 og 29 år har følt sig ensomme eller socialt ekskluderede det seneste år .
Ventilen Danmark peger på, at 19 procent af unge mellem 16 og 24 år oplever alvorlig ensomhed, som påvirker trivsel og helbred .

Hvorfor gør det så ondt?
Ensomhed handler sjældent om at være alene.
Det handler om at føle sig udenfor, forkert eller som om man ikke helt passer ind.
Det kan ske ved skift i livet, nye uddannelser, brudte fællesskaber eller bare stille forandringer i vennegrupper.

Hvis du er ung og føler dig ensom
Du er ikke forkert.
Du er ikke alene.
Du er en del af en generation, der mærker verden stærkt – og som længes efter ægte fællesskaber, ikke bare overfladiske forbindelser.

Ensomhed siger ikke noget om din værdi.
Den siger noget om dine behov for kontakt, mening og relationer.
Og de behov er helt normale. Kilder: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/14923247/ny-rapport-hver-tredje-ung-dansker-foler-sig-ensom-ofte-eller-af-og-til?lang=da&utm_source=copilot.com

05/10/2026

I don’t owe you pretty

Du skylder ikke nogen at være nem, pæn, tilpasset eller stille.
Du skylder ikke nogen at smile, når du er usikker.
Du skylder ikke nogen at gøre dig mindre, for at de kan føle sig større.

“I don’t owe you pretty” betyder, at du har ret til at være autentisk.
Til at være dig.
Til at mærke dine grænser.
Til at stå i din egen sandhed, også når den ryster lidt.

Mange mennesker kæmper med usikkerhed i relationer.
Vi vil gerne være likable.
Vi vil gerne undgå konflikt.
Vi vil gerne være den, der skaber ro.
Men ro uden autenticitet er ikke ro. Det er tilpasning.

Når du begynder at stå i dig selv, ændrer noget sig.
Du mærker, at tryghed ikke kommer fra at gøre alle tilfredse.
Tryghed kommer fra at være tro mod dig selv.
Tillid kommer fra at sige det, der er sandt.
Styrke kommer fra at sætte en grænse, selv når stemmen ryster.

Det er modigt at sige:
“Jeg har brug for dette.”
“Det der føles ikke godt for mig.”
“Jeg stopper her.”
“Jeg vælger mig.”

Autenticitet er ikke hård.
Den er klar.
Den er blid.
Den er stærk.

Og når du begynder at stå i dig selv, vil du opdage, at de relationer der bliver – er dem der kan rumme dig.
Dem der kan møde dig.
Dem der kan elske dig, som du er.

Du skylder ikke nogen “pretty”.
Du skylder dig selv ægte.

30/09/2026

Hvad sker der for barnet, når voksne skælder ud

Det sker for mange. Ikke fordi man er en dårlig forælder, men fordi man bliver presset, træt eller overvældet. Forskning i børns udvikling viser, at voksne ofte skælder ud, når nervesystemet er i alarmberedskab. Det er menneskeligt.

Men for barnet føles det anderledes.

Hvad barnet oplever
Når et barn bliver skældt ud eller truet, reagerer hjernen som om der er fare.
Barnet kan tænke:
- “Jeg har gjort noget forkert”
- “Jeg er forkert”
- “Mor eller far er sur på mig”
- “Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre”

Barnets nervesystem går i alarm. Det lille hjerte banker hurtigere. Kroppen spænder. Tankerne bliver utydelige. Barnet kan ikke lære, samarbejde eller “tage sig sammen”, fordi hjernen er i overlevelse.

Hvad trusler og skæld ud gør ved hjernen
Forskning i neuropsykologi viser, at trusler og hård skæld ud aktiverer barnets kamp‑flugt‑frys‑system. Det betyder:
- Mindre adgang til logisk tænkning
- Sværere ved at regulere følelser
- Øget risiko for angst og lavt selvværd
- Større tendens til enten at blive meget tilpasset eller meget udadreagerende

Det er ikke fordi barnet vil være “umuligt”. Det er fordi hjernen prøver at beskytte sig.

Et eksempel der mentaliserer barnets oplevelse
En voksen siger: “Hvis du ikke stopper NU, så tager jeg din iPad!”
Barnet hører: “Jeg er i fare. Jeg mister noget vigtigt. Jeg er forkert.”
Barnet reagerer med gråd, råb eller lukker helt ned. Ikke fordi barnet er trodsigt, men fordi kroppen er i alarm.

Hvad man kan gøre i stedet
Det handler ikke om at være perfekt. Det handler om at være reguleret nok til at hjælpe barnet med at regulere sig.

Du kan prøve:
- At sænke stemmen
- At sætte dig ned i øjenhøjde
- At beskrive hvad du ser: “Jeg kan se, du er ked af det”
- At guide barnet: “Lad os finde ud af det sammen”
- At sætte tydelige rammer uden trusler: “Jeg hjælper dig med at stoppe nu”

Det skaber tryghed. Og tryghed skaber samarbejde.

Et omsorgsfuldt rum for forandring
Ingen forældre gør alting rigtigt. Ingen børn har brug for perfekte voksne.
Det vigtigste er, at du er villig til at se på dine mønstre – og ændre dem, når de ikke virker.

I terapi kan vi sammen udforske, hvorfor skæld ud eller trusler opstår, og hvordan du kan reagere mere roligt og selvansvarligt. Min styrke som terapeut er at se ind i og bagom. Jeg hjælper dig med at udfordre gamle reaktionsmønstre, så du kan stå stærkere i dig selv som voksen.

Hvis du har lyst til at arbejde med dine forældremønstre, er du velkommen til at række ud.

28/09/2026

Når hjertet begynder at hele

💔Hjertesorg er ikke kun smerten over en person. Det er smerten over den historie, man troede man var en del af.

En dag opdager man, at man er færdig med at forstå.
Færdig med at bære gamle historier.
Færdig med at være den der holder.
Færdig med at være den der redder.

💔Måske har du givet ham/hende en fremtid.
Måske har han/hende kun givet dig sin fortid.

💔Det er en smertefuld erkendelse, men også en stille begyndelse på noget nyt.
For når du slipper det, der ikke længere vil dig, begynder du at vende hjem til dig selv.

💔Hjertesorg er en proces hvor man langsomt opdager, at man ikke længere længes efter svar.
Man længes efter ro.
Efter klarhed.
Efter sig selv.

♥️Healing er ikke dramatisk.
Den sker i små bevægelser.
Når du trækker vejret lidt dybere.
Når du ikke længere tjekker telefonen.
Når du mærker, at du ikke falder sammen, selvom du savner.
Når du begynder at se fremad uden at miste dig selv.

💞Du er ikke færdig, fordi du giver op.
Du er færdig, fordi du endelig vælger dig selv.

♥️Hjertesorg er ikke et tegn på svaghed.
Det er et tegn på, at du har elsket.
Og at du nu er i gang med at lære at elske dig selv lige så højt.

❤️‍🔥Du er på vej.
Du er stærkere, end du tror.
Og du er allerede i gang med at bygge et liv, hvor du ikke skal redde nogen for at blive valgt.

24/09/2026

Grænser handler ikke om at være hård. Det handler om at være hel

⛔️“If you're a giver, you better learn your boundaries, cause takers have none – and neither do givers.”

❗️Mange mennesker der giver meget, har svært ved at mærke deres egne grænser. Ikke fordi de er svage, men fordi de er vant til at være dem der hjælper, holder sammen, stiller op og får tingene til at glide.
Det føles naturligt. Indtil det ikke gør det længere.

❗️Hvorfor er grænser så svære
Når vi har lært at være omsorgsfulde, tilpassede eller stærke, kan det føles ubehageligt at sige nej. Kroppen reagerer. Vi bliver usikre. Vi frygter at skuffe, skabe konflikt eller miste relationer.
Derfor ender mange givere med at give for meget. Og når man giver for meget, bliver man udmattet – og så kan man pludselig selv komme til at virke som en “taker”, fordi man reagerer fra overbelastning.

❗️Kender du det?
Du siger ja til at hjælpe, selvom du er træt.
Du lytter til alle andre, men ingen lytter til dig.
Du tager ansvar for stemningen, selv når det ikke er dit ansvar.
Du bliver irriteret, fordi du har overskredet dig selv – og så føler du dig forkert bagefter.

❗️Hvordan terapi kan styrke dine grænser
I terapi får du et trygt rum til at:
- mærke dine egne behov
- forstå dine mønstre
- øve små grænser der føles naturlige
- stå stærkere i dig selv uden at miste din varme

Vi arbejder med, hvorfor du giver så meget, og hvordan du kan give på en måde der ikke tømmer dig. Du lærer at sætte grænser uden skyld, uden kamp og uden at miste dig selv.

Grænser er ikke en mur. Det er en måde at passe på dig selv – så du kan være den du er, uden at brænde ud.

21/09/2026

Offer, redder, krænker – en dans vi alle kan komme til at være med i. I relationer kan vi nogle gange glide ind i roller uden at opdage det. Det er helt almindeligt og sker for de fleste mennesker. Rollen er ikke en identitet, men et mønster der opstår, når vi bliver pressede, usikre eller følelsesmæssigt overvældede.

Offerrollen
Offeret føler sig såret, misforstået eller uretfærdigt behandlet. Det kan være en helt reel oplevelse. Men offerrollen kan også gøre det svært at handle, fordi man venter på, at andre skal ændre sig først.

Et offer kan nemt blive krænker, hvis frustrationen vokser og man begynder at slå ud efter andre.
Et offer kan også blive redder, når man prøver at undgå konflikt ved at hjælpe alle andre i stedet for sig selv.

Eksempel: Du føler dig overset af en ven og bliver ked af det. Senere kommer du til at skælde ud, fordi du føler dig såret. Pludselig er du den der “krænker”, selvom du startede som den der var ramt.

Redderrollen
Redderen vil gerne hjælpe, fikse og skabe ro. Det er en smuk intention. Men hvis man redder for meget, kan man komme til at overtage ansvar der ikke er ens eget.

Når redderen bliver udmattet eller ikke får den taknemmelighed man håber på, kan redderen pludselig blive krænker.
Redderen kan også blive offer, hvis man føler sig udnyttet eller overset.

Eksempel: Du hjælper en ven igen og igen. Til sidst bliver du irriteret og siger noget hårdt. Nu er du ikke længere redderen, men den der “krænker”.

Krænkerrollen
Krænkerrollen opstår, når man handler ud fra frustration, vrede eller afmagt. Det betyder ikke, at man er et dårligt menneske. Det betyder, at man reagerer ud fra et gammelt mønster.

En krænker kan blive offer, når man bagefter føler skyld eller skam.
En krænker kan også blive redder, når man forsøger at reparere alt for hurtigt.

Eksempel: Du hæver stemmen i en konflikt. Bagefter føler du dig som “den onde” og bliver ked af det. Nu er du offeret.

Hvorfor er det vigtigt
Forskning i relationsdynamikker viser, at vi skifter roller hele tiden. Det er ikke farligt. Det er menneskeligt. Men når vi forstår mønstrene, kan vi begynde at leve mere selvansvarligt og undgå at blive fanget i roller der ikke hjælper os.

Hvis du har lyst til at udforske dine relationelle mønstre, er du velkommen til at kigge på dem sammen med mig.

16/09/2026

De fleste mennesker der går i terapi har faktisk ikke et problem
De har et livstema. En følelse der har fulgt dem gennem store dele af livet. Noget der dukker op igen og igen i relationer, i konflikter, i kærlighed og i selvbilledet.

Forskning i psykoterapi viser, at mennesker ofte søger hjælp, ikke fordi de “fejler noget”, men fordi de bærer på et mønster der er blevet for tungt at gå alene med. Det er sjældent selve terapien der gør ondt. Det er det uforløste der gør ondt.

Et livstema kan være
- “Jeg skal klare alting selv”
- “Jeg er ikke god nok”
- “Jeg må ikke fylde”
- “Jeg bliver sikkert forladt”
- “Jeg skal være stærk hele tiden”

Det er helt almindeligt. Og helt menneskeligt.

Terapi er ikke en kamp. Det er en proces.
I terapi får du mulighed for at opdage dine mønstre, forstå dem og begynde at leve mere selvansvarligt. Det betyder, at du ikke længere bliver styret af gamle følelser, men begynder at vælge ud fra den du er i dag.

Min styrke som terapeut er at se ind i og bagom.
Jeg møder dig med omsorg, når det er det der skal til.
Og nogle gange udfordrer jeg de gamle mønstre, når de står i vejen for den du gerne vil være.

Det er her forandringen sker. Ikke i kamp. Men i kontakt.

Terapi hjælper dig med at leve selvansvarligt
Når du begynder at forstå dit livstema, får du mulighed for at slippe det der ikke længere tjener dig. Du begynder at stå mere roligt i dig selv. Du begynder at vælge dig selv til. Du begynder at leve med klarhed i stedet for gamle automatiske reaktioner.

Hvis du er nysgerrig på dit eget livstema, er du velkommen til at kigge på det sammen med mig.

Jeg hjælper dig med at finde ind til det der er sandt, nænsomt og muligt for dig.

15/09/2026

Jeg tillader mig at dele en særligt dygtig indsigt i familie dynamikken af Betina Ekman - Traume specialist.

Hun beskriver så fint, hvordan et lille barn af og til kan overlades til sig selv, når de voksne har sigte på "at holde fred".

https://www.facebook.com/share/p/1EgostZ8xZ/

Følg linket for at læse opslaget.

09/09/2026

👩‍❤️‍💋‍👨 Tilknytning handler om, hvordan vi knytter os til andre.

Det påvirker vores kærlighedsforhold, venskaber og måden vi er sammen med mennesker på.

Når du forstår din egen tilknytningsstil, bliver det meget lettere at skabe relationer, der føles trygge og gode.

🔍De fire tilknytningsstile

♥️Tryg tilknytning
Du føler dig som regel godt tilpas i relationer. Det er nemt at være tæt på andre, og du kan både give og modtage kærlighed. I kærlighedsforhold skaber du stabilitet og ro, og du har ofte nemt ved at kommunikere, når noget er svært.

🙄Utryg undgående tilknytning
Du kan have svært ved at være tæt på andre og trækker dig ofte, når noget bliver intenst. Det kan føles tryggere at klare tingene selv. I relationer kan du virke selvstændig, men indeni kan du længes efter nærhed, som samtidig føles udfordrende.

🫣Utryg ambivalent tilknytning
Du kan være meget optaget af, om andre vil dig. Nogle gange bliver du usikker, hvis du ikke får tydelige signaler. I kærlighedsforhold kan du være kærlig og engageret, men også bekymret for at blive afvist. Det kan skabe uro, selvom du egentlig bare ønsker at være tæt på.

🤔Desorganiseret tilknytning
Du kan opleve, at relationer både føles trygge og utrygge på samme tid. Det kan være svært at finde en klar måde at være sammen med andre på. I kærlighedsforhold kan du skifte mellem at søge nærhed og trække dig, fordi kroppen reagerer på gamle mønstre.

💬Hvorfor betyder det noget i relationer?
Tilknytning påvirker, hvordan vi viser kærlighed, hvordan vi håndterer konflikter og hvordan

Vi reagerer, når vi bliver usikre. Det kan give både styrker og udfordringer. Når du forstår din egen stil, får du mulighed for at skabe relationer, der føles mere ægte, rolige og meningsfulde.
En levende terapeutisk proces

I terapi kan vi sammen udforske din tilknytningsstil på en måde, der føles let og nysgerrig. Det handler ikke om at finde fejl, men om at opdage dine mønstre og forstå, hvorfor du reagerer, som du gør. Det giver dig mulighed for at stå stærkere i dig selv og skabe relationer, der passer til den du er.

☎️Hvis du har lyst til at arbejde med din tilknytning, er du velkommen til at række ud☎️

06/09/2026

💫 Når man føler sig forkert – men ikke er det

“Jeg føler mig bare forkert.”
“Jeg er ikke en del af en gruppe.”
“Jeg bliver ikke inviteret.”
“Jeg føler, mig anderledes."
"Jeg føler mig tyk/tynd/lille/høj/etc"
"Jeg føler, ingen forstår mig."

Listen er uendelig for mange unge.

Hvis du er ung og kan genkende noget af det, så er du langt fra alene.
De unge år kan være vilde, forvirrende og fyldt med følelser, der vælter ind som bølger.
Nogle gange føles det, som om alle andre har styr på det – og man selv står lidt udenfor.

Men sandheden er, at rigtig mange unge kæmper med præcis de samme tanker.
At høre til. At være god nok. At finde sin plads.
At forstå sig selv midt i alt det, der sker både indeni og omkring én.

I terapi får du et rum, hvor du kan:
- skabe overblik over dig selv
- finde retning i det, der føles kaotisk
- stå stærkere i dig selv
- opbygge accept og ro

Det er ikke tungt. Det er ikke farligt.
Det er et sted, hvor du kan lande – og langsomt begynde at mærke, at du faktisk er helt okay, præcis som du er.

Hvis du (eller en ung du kender) har brug for et trygt sted at tale om det, er du velkommen til at kontakte www.kallesoeterapi.dk

Adresse

Granlunden 100
Esbjerg
6705

Åbningstider

Mandag	17:00 - 21:00
Tirsdag	17:00 - 21:00
Onsdag	17:00 - 21:00
Torsdag	17:00 - 21:00
Fredag	16:00 - 21:00
Lørdag	10:00 - 16:00
Søndag	10:00 - 21:00

Telefon

+4528907736

Website

http://www.kallesoeterapi.dk/

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Kallesøe Terapi offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.