Naturlaegen.com

Rutevejledning Website Kontakt praksissen

Naturlaegen.com Denne side har til formål at dele tanker og viden, som kan fremme folkesundheden og jordens tilstand.

Siden drives af Naturlægen, som er speciallæge i almen medicin med en enorm nysgerrig og udforskende tilgang til sundhed og sygdom.

Et stort opfølgningsstudie har undersøgt sammenhængen mellem D-vitamin og overlevelse hos 3.995 kvinder med invasiv brys...
10/11/2026

Et stort opfølgningsstudie har undersøgt sammenhængen mellem D-vitamin og overlevelse hos 3.995 kvinder med invasiv brystkræft.

Kvindernes D-vitaminniveau blev målt omkring diagnosetidspunktet, og de blev fulgt i gennemsnitligt 12,2 år.

Kvinder med et tilstrækkeligt D-vitaminniveau ved diagnosen havde bedre overlevelse end kvinder med mangel. Forskerne fandt også en gunstig sammenhæng med sygdomsspecifik overlevelse. Mønstret var tydeligst hos kvinder med brystkræft i stadium II eller højere.

Det er interessante fund, men de viser en sammenhæng – ikke, at D-vitamin i sig selv har forbedret overlevelsen. Studiet kan derfor ikke fortælle os, om tilskud efter diagnosen vil ændre sygdommens forløb, eller hvilket niveau der i så fald vil være bedst.

D-vitamin har biologiske funktioner, som gør det relevant at undersøge nærmere i kræftforskningen. Men indtil videre er det ubesvarede spørgsmål, om det at korrigere en mangel efter en brystkræftdiagnose også kan forbedre prognosen. Det kræver studier, der specifikt undersøger effekten af behandling.

I aften går det løs - der er stadig et par billetter, hvis du ingen planer har ❤️ Link i kommentarfeltet
09/11/2026

I aften går det løs - der er stadig et par billetter, hvis du ingen planer har ❤️

Link i kommentarfeltet

PFAS og brystkræftNogle miljøstoffer nedbrydes meget langsomt og kan blive i kroppen i årevis. Nu har et amerikansk stud...
08/11/2026

PFAS og brystkræft

Nogle miljøstoffer nedbrydes meget langsomt og kan blive i kroppen i årevis. Nu har et amerikansk studie undersøgt, om to af disse stoffer – PFOA og PFOS – kan hænge sammen med brystkræft.

Forskerne målte 17 forskellige PFAS-stoffer i blodprøver fra kvinder, før de fik en kræftdiagnose. De fandt ikke en tydelig sammenhæng mellem PFOA eller PFOS og brystkræft samlet set. Men når de så særskilt på ER-negativ brystkræft, var forekomsten højere blandt kvinder med de højeste niveauer af PFOA og PFOS end blandt kvinder med de laveste niveauer. ER-negativ brystkræft mangler østrogenreceptorer og kan derfor ikke behandles med hormonbehandling på samme måde som ER-positiv brystkræft.

Tallene beskriver forskelle mellem grupper – ikke den enkelte kvindes risiko. Og selv om blodprøverne blev taget før diagnosen, kan studiet ikke vise, at stofferne var årsag til kræften.

05/11/2026

NORGE TOG TELEFONEN FRA ELEVERNE. SÅ SKETE DER NOGET MED PIGERNE 📵

Norske ungdomsskoler indførte mobilforbud uden en national plan. Skole for skole fik de forbud, og hver skole havde sin egen dato.

Det har økonomen Sara Abrahamsson udnyttet. Hun koblede forbudsdatoerne med de norske sundheds- og skoleregistre og fulgte eleverne gennem hele ungdomsskolen.

For pigerne faldt kontakterne til sundhedsvæsenet for psykiske symptomer. Mobningen faldt for begge køn. Pigernes karakterer steg, mest hos piger fra hjem med færre ressourcer, og flere af dem kom i gymnasiet.

Drengene? Ingen målbar effekt. Hvorfor, kan studiet ikke svare på.

Tænk på et barns opmærksomhed som en flok fugle. Samlet finder flokken vej. Men hver notifikation trækker en håndfuld fugle i hver sin retning. Efter en skoledag med telefonen i lommen er der ingen flok tilbage, kun enkeltfugle.

Det her skylder jeg dig som læge: Færre registrerede kontakter er ikke det samme som færre børn, der har det svært. Ser man på begge køn samlet, er der ingen gennemsnitlig effekt. Og ét studie fra ét land er ingen naturlov.

Prisen er til gengæld værd at bemærke. Ingen app og intet abonnement. Et billigt redskab, som Abrahamsson selv skriver.

I Danmark er der nu politisk flertal for mobilfrie folkeskoler. Norge antyder, at beslutningen handler om mere end matematiktimen. Den rækker helt ind i lægens venteværelse.

Hvad tror du, der ville ske med dit barns sind, hvis telefonen forsvandt fra hele skoledagen?

Kilde: Abrahamsson (2026), Journal of Human Resources. Mere i Sanseløs.

Kan tidspunktet, hvor hormonbehandling startes, have betydning for hjertet?En ny analyse fra SWAN-studiet, publiceret i ...
01/11/2026

Kan tidspunktet, hvor hormonbehandling startes, have betydning for hjertet?

En ny analyse fra SWAN-studiet, publiceret i JAMA Internal Medicine, har undersøgt kvinder med hedeture og nattesved. Blandt de cirka 2.700 kvinder begyndte 755 på menopausal hormonbehandling.

Kvinder, der startede behandling, havde samlet set en 22 % lavere justeret risiko for hjerte-kar-sygdom end kvinder, der ikke begyndte. Sammenhængen var tydeligst hos dem, der startede inden for 10 år efter menopausens begyndelse. Her var risikoen 27 % lavere. Hos kvinder, der startede senere, så man en mulig øget risiko, men resultatet var ikke statistisk sikkert.

Det er interessant, at resultaterne ligner fund fra WHI-studiet blandt kvinder med hedeture. Tilsammen bidrager studierne til vores forståelse af, at tidspunktet for start på hormonbehandling kan spille en rolle.

Men SWAN-analysen er observationel. Den kan vise en sammenhæng, men ikke bevise, at hormonbehandlingen i sig selv sænkede risikoen. Derfor er resultaterne ikke et argument for at begynde på hormonbehandling for at forebygge hjerte-kar-sygdom.

De giver snarere en vis tryghed omkring brugen af hormonbehandling mod generende hedeture tidligt i menopausen, hvor mange kvinder også kan opleve en væsentlig bedring af deres livskvalitet. Som altid skal beslutningen træffes ud fra den enkelte kvindes symptomer, helbred og risikofaktorer.

Kan D-vitamin midt i livet hænge sammen med hjernens sundhed mange år senere?Et nyt studie har fulgt 793 voksne fra Fram...
31/10/2026

Kan D-vitamin midt i livet hænge sammen med hjernens sundhed mange år senere?

Et nyt studie har fulgt 793 voksne fra Framingham Heart Study. Da deltagerne i gennemsnit var 39 år, fik de målt D-vitamin i blodet. Omkring 16 år senere blev deres hjerner undersøgt med PET-skanning.

Forskerne fandt, at et højere D-vitaminniveau midt i livet hang sammen med mindre ophobning af tau-protein i hjernen. Tau er et protein, der forbindes med Alzheimers sygdom. Sammenhængen sås både på tværs af hjernen og i områder, der tidligt kan være påvirket ved sygdommen.

Til gengæld fandt de ikke en sammenhæng mellem D-vitamin og amyloid, et andet protein, der forbindes med Alzheimers. Og der var ikke tegn på, at sammenhængen mellem D-vitamin og tau var forskellig hos kvinder og mænd.

Det er spændende, at forskerne har undersøgt D-vitamin så tidligt i livet og fulgt op mange år senere. Men studiet viser en sammenhæng – ikke at D-vitamin i sig selv beskytter mod Alzheimers. Det undersøgte heller ikke, om D-vitamintilskud forebygger demens, og PET-fundene er ikke det samme som en demensdiagnose.

I går havde jeg den store glæde at blive inviteret til at åbne Kvindefestival på KØN – Gender Museum Denmark.At stå i de...
30/10/2026

I går havde jeg den store glæde at blive inviteret til at åbne Kvindefestival på KØN – Gender Museum Denmark.

At stå i den gamle byrådssal og tale om kvindesundhed gjorde indtryk på mig. Det føltes som et stærkt tegn på, at tiden er moden til, at kvindesundhed for alvor får plads dér, hvor beslutninger træffes.

Dagen bød også på en paneldebat, modereret af Cecilie Winding, hvor jeg sammen med Camilla Fabricius, Karen Friis og Mette Holberg Tønnesen belyste kvindeområdet fra forskellige vinkler. Det var både givende og vigtigt at mærke, hvor mange perspektiver der er brug for.

Som afslutning på dagen holdt jeg en workshop om kvinder og overgangsalderen. Her satte vi fokus på de forandringer, kvinder kan opleve i denne livsfase, og på betydningen af mere viden, åbenhed og plads til at tale om dem.

Tak til Aarhus Kommune, Røde Kors, Bydelsmødrene og KØN for at skabe en dag, hvor kvinders liv og sundhed fik så fin en plads.

Det her er spændende 🙏
29/10/2026

Det her er spændende 🙏

✍️ Hvad sker der, når papir og blyant bliver en del af hverdagen på en psykiatrisk afdeling?

Overlæge Birgit Bundesen begyndte at bruge litteratur og skriveøvelser som en del af arbejdet med psykiatriske patienter.

Til sin overraskelse oplevede hun, at mennesker, der havde svært ved selv almindelige hverdagsopgaver, engagerede sig ivrigt i at skrive og dele deres tekster.

Nu undersøger hun, om skrivegrupperne også kan gøre en målbar forskel for mennesker med psykisk sygdom.

Hør historien i podcasten Brainstorm. Find den via linket i kommentarerne👇

Kan miljøet påvirke, hvornår vi går i menopause?En oversigtsartikel fra 2025 har samlet forskning i hormonforstyrrende s...
27/10/2026

Kan miljøet påvirke, hvornår vi går i menopause?

En oversigtsartikel fra 2025 har samlet forskning i hormonforstyrrende stoffer og kvinders reproduktive aldring. Forskerne gennemgår blandt andet ftalater, bisphenoler, PFAS, pesticider og PCB’er.

Flere studier finder sammenhænge mellem nogle af disse stoffer og ændringer i hormoner og menstruationscyklus. Nogle studier peger også på en sammenhæng med tidligere menopause. Andre finder ikke det samme.

Der er også enkelte studier, hvor højere niveauer af ftalater eller parabener hang sammen med hyppigere hedeture eller søvnforstyrrelser. Men forskningen i symptomer er begrænset.

Det er vigtigt at holde fast i, hvad studierne kan fortælle os: De viser mulige sammenhænge, men kan ikke i sig selv bevise, at stofferne er årsagen. Alder ved menopause og overgangsalderens forløb påvirkes af mange forhold, og en stor del af den biologiske viden kommer stadig fra dyreforsøg.

Kan styrketræning påvirke hjernen forskelligt alt efter, hvor man er i overgangsalderen?Et nyt, lille studie fulgte 35 k...
24/10/2026

Kan styrketræning påvirke hjernen forskelligt alt efter, hvor man er i overgangsalderen?

Et nyt, lille studie fulgte 35 kvinder i perimenopausen eller de første år efter menopausen. Kvinderne i træningsgruppen styrketrænede med vejledning to gange om ugen i ni måneder.

Forskerne fandt forskellige forbedringer i de to grupper. I perimenopausen så de en forbedring i verbal hukommelse. Efter menopausen så de en forbedring i evnen til at skifte mellem opgaver og regler – en del af hjernens eksekutive funktioner. I den sidste gruppe målte forskerne også en ændret blodrespons i et område af hjernen, der er involveret i planlægning og fleksibel tænkning.

Det er spændende, fordi det peger på, at overgangsalderen ikke nødvendigvis er én ensartet fase, når vi undersøger hjernens respons på træning. Måske betyder tidspunktet noget.

Men studiet er et pilotstudie med få deltagere. Resultaterne skal derfor bekræftes i større forsøg. Det viser ikke, at styrketræning forebygger demens – men det giver os nye spørgsmål om, hvordan styrketræning kan støtte hjernens funktion gennem overgangsalderen.

Adresse

Lykkegaard, Kærbyvej 8, 5466 Asperup
Asperup
5466

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Naturlaegen.com offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksissen

Send en besked til Naturlaegen.com:

Genveje

Del

Klinikker i nærheden