11/09/2026
Lige nu er der lidt ventetid i mit arbejde med prænatal terapi ❤️ Og faktisk er en fødsel aktuelt lige nu igang 🙂
Jeg er nået dertil i min uddannelse, hvor flere af de gravide, jeg har fulgt, er blevet klar til at føde. Vi har arbejdet med kontakten til barnet, med relationen, med det der venter.
Så nu venter vi bare på, at babyerne melder sig klar til at møde verden.
Noget af det, der har fyldt i vores sidste samtaler, har været selve fødslen. Ikke kun hvordan man gerne vil føde, men hvordan det er at stå midt i noget så fysisk krævende, smertefuldt og uforudsigeligt – og måske opleve, at man ikke længere har den kontrol, man normalt er vant til.
Og så er vi flere gange kommet omkring noget, jeg synes er virkelig interessant:
**Hvad betyder det egentlig, når personalet på fødegangen siger: “Vi passer på dig?”
For hvis man gennem livet mest har lært at passe på sig selv – eller måske været den, der passer på alle de andre – så er det ikke sikkert, man overhovedet ved, hvordan det føles at læne sig ind i, at andre tager vare på én.
Det blev til denne blog.
Jeg deler den her, fordi den selvfølgelig handler om fødsel og prænatal terapi – men egentlig også om noget meget større og ret almenmenneskeligt:
**At turde have brug for andre.
At kunne tage imod.
Og at opdage, at det at blive passet på ikke er det samme som at miste sig selv.**
Måske kan den sætte nogle tanker i gang – også hos dig, der ikke skal føde lige foreløbig ❤️
læs bloggen her og del gerne om du kender nogle der kunne have glæde af at læse 🙂
Det lyder umiddelbart som nogle af de tryggeste ord, man kan høre under en fødsel.
